Kunstdimittend undersøgelsen af Jens Otto Hansen, billedkunstner, cand. phil., København.

Kunstdimittendundersøgelsen

EAN 9788799097272

ISBN 87-990972-7-3

Layout: forlagetforlag

Marts 2008

Forord

Formålet med denne undersøgelse er at belyse beskæftigelsessituationen for de billedkunstnere, der har gået på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Der lægges især vægt på at belyse kunstnernes egen opfattelse af og tilfredshed med deres situation.

Undersøgelsen er resultatet af et jobtræningsprojekt for Jens Otto Hansen. Som arbejdsløs billedkunstner tog Jens Otto Hansen initiativ til projektet, der gik i gang l. juni 1997.

Jens Otto Hansen har defineret projektets problemstilling og indhold, udarbejdet spørgeskemaet og stået for hele dataindsamlingen. Docent Eigil Boll Hansen, AKF, har fungeret som vejleder og har bl.a. rådgivet vedrørende dataindsamling og spørgeskemaets udformning. Seniorforsker, ph.d. Trine Bille, AKF, blev tilknyttet projektet sommeren 1999 og har bistået med analyse af data samt udarbejdelse af rapporten. Stud.scient. John E. Jacobsen, AKF, har udført det statistiske beregningsarbejde.

Jens Otto Hansen retter en stor tak til alle, der har bidraget til undersøgelsens gennemførelse, herunder ikke mindst de mange kunstnere, der har givet sig tid til at besvare spørgeskemaet.

Resumé

Formålet med undersøgelsen er at belyse beskæftigelsessituationen for de billedkunstnere, der har gået på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Der lægges desuden vægt på at undersøge kunstnernes egen opfattelse af og tilfredshed med deres situation. Herved kan sammenhængen mellem kunstnernes beskæftigelsesstatus og tilfredsheden med deres situation belyses.

Undersøgelsen er tilrettelagt som en spørgeskemaundersøgelse til de billedkunstnere, der er optaget på Kunstakademiet i perioden 1965 til 1991. Alt i alt er der i denne periode optaget 632 studerende. Heraf er det lykkedes at finde frem til adressen på 489 personer, svarende til 77%. Hovedparten af de resterende personer er formentlig ikke kunstnerisk aktive. Af de 489 personer, der har fået tilsendt spørgeskemaet, har 265 svaret, hvilket giver en svarprocent på 54. Respondenter, der efter eget udsagn ikke er kunstnerisk skabende og ambitiøse og har gået på Kunstakademiet i under fire år, er efterfølgende sorteret fra, således at det endelige datasæt, som der arbejdes med i rapporten, består af 231 respondenter.

Billedkunstnerne kan være i forskellige beskæftigelsessituationer med dertilhørende forskellige former for indkomster. Nogle beskæftigelsessituationer er mere attraktive at befinde sig i for billedkunstnere end andre. Således må det være mest oplagt for en billedkunstner at være selvstændigt erhvervsdrivende, og det er formentlig det, de fleste gerne vil være. For alle dem, der ikke er selvstændige, må man antage, at det på længere sigt er målet, hvis de ønsker at leve af deres kunst. Med udgangspunkt i to kriterier, nemlig i hvilket omfang der er mulighed for individuel tidsadministrering og fleksibilitet der ikke er begrænsninger på indtjenings- og opsparingsmulighederne opstilles der hypoteser om, hvorvidt de forskellige beskæftigelsessituationer er enten kunstnerfagligt positive, delvis kunstnerfagligt negative eller kunstnerfagligt negative.

De beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt positive, nemlig selvstændigt erhvervsdrivende, privat sponsoreret og arbejdsstipendiemodtager, udgør tilsammen 26% af respondenterne. Beskæftigelsessituationer, der er forventede delvis kunstnerfagligt negative, nemlig lønmodtager, pensionist/efterlønsmodtager og forsørget af ægtefælle, udgør tilsammen 45% af respondenterne. Endelig udgør de beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt negative, nemlig arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere tilsammen 21%. Studerende udgør 5,6%.

65% har imidlertid svaret, at de har haft indkomst fra mere end en beskæftigelsessituation i 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende angives som sekundær beskæftigelse af flest respondenter. Lønmodtager er den næstvigtigste sekundære beskæftigelse. Det er interessant, at ca. 61 % af de selvstændigt erhvervsdrivende har lønmodtagerjob ved siden af, og at ca. 82% af lønmodtagerne har selvstændig virksomhed ved siden af. Dette betyder selvsagt, at grænserne mellem respondenter i de forventede positive og delvis negative beskæftigelsessituationer ikke er særligt skarpe. Desuden fremgår det, at arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og pensionister/efterlønsmodtagere i vid udstrækning kombinerer deres overførsels-indkomst med indkomst fra andre typer af beskæftigelsessituationer -enten fra selvstændigt erhverv, lønmodtagerjob, ægtefælle, privat sponsor eller arbejdsstipendium.

Undersøgelsen har vist, at der ikke er .nogen signifikant sammenhæng mellem køn og beskæftigelsesstatus eller mellem beskæftigelsesstatus, og om man har en overbygningsuddannelse fra Kunstakademiet eller ej. Derimod er der en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og årgange. I de ældre årgange 1965-73 er langt størstedelen af kunstnerne i de forventede kunsterfagligt positive eller delvis negative beskæftigelsessituationer. I årgangene 1974-82 er der lidt flere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og i de yngste årgange 1983-91 er der relativt flest i de forventede kunsterfagligt negative beskæftigelsessituationer. Dette tyder på, at de fleste, der ikke med tiden opnår succes som kunstner, finder anden beskæftigelse. Der er ligeledes en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og organisatorisk tilhørsforhold. Relativt er der flere respondenter, der ikke er organiserede, som befinder sig i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens der blandt Kunstnersamfundets medlemmer og respondenter, der er medlem af flere organisationer, er flest respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer. Tilsvarende er der en signifikant sammenhæng mellem årgange og organisatorisk tilhørsforhold.

Stort set alle respondenter har udgifter på deres kunst, mens 73% har haft indtægter på deres kunst. Sammenholdes respondenternes beskæftigelsesstatus med spørgsmålet om, hvorvidt de har haft indtægter på deres kunst, viser der sig at være en signifikant sammenhæng. Alle bortset fra én i de forventede kunsterfagligt positive beskæftigelsearter har haft indtægter på deres kunst. I de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer har ca. to tredjedele haft indtægter på deres kunst, mens fordelingen for de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer viser en ligelig fordeling på kunstnere, der henholdsvis har haft eller ikke har haft indtægter på deres kunst. Disse svar kan være med til at bekræfte de opstillede hypoteser om de forskellige beskæftigelsessituationer. Alt andet lige er det dog stadig en forholdsvis stor andel af kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, der har indtægter på kunst.

I spørgeskemaet er stillet en række spørgsmål, som har til hensigt at belyse beskæftigelsessituationens betydning for vedkommendes kunstneriske aktiviteter. Svarene på disse spørgsmål kan være med til at bekræfte eller afkræfte hypoteserne om, at det er mere kunstnerfagligt positivt at være i nogle beskæftigelsessituationer end andre.

45% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rolle som kunstner.
40,7% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for opbyggelsen af økonomi til kunstproduktion.
24,2% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter.
33,3 har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed.
41,1% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rejseaktiviteter i professionelt øjemed.
26% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag knyttet til deres aktiviteter som kunstner.

Der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og svaret på disse seks spørgsmål, således at respondenter i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelseskategorier i højere grad har svaret bekræftende. Svarene går således i den forventede retning, hvilket tyder på, at de opstillede hypoteser om de forskellige beskæftigelsessituationer i hvert fald et stykke hen ad vejen er korrekte. Der er bedre muligheder for kunstneriske aktiviteter i de forventede kunsterfagligt positive beskæftigelsessituationer end i de negative.

Det generelle billede er, at det først og fremmest er tidsforbruget, der er et problem, men også økonomien er et problem for mange. Det er især økonomien, der er et problem for respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, mens tidsforbruget er et problem for flest i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og reglerne er problemet for flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer. Overordnet kan man således sige, at mange selvstændigt erhvervsdrivende har dårlig økonomi, lønmodtagere har problemer med tid til kunstnerisk produktion, og a-kasse-arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere har problemer med reglerne, der ikke i særlig høj grad giver dem mulighed for at producere kunst.

I spørgeskemaet er desuden stillet nogle spørgsmål, der skal belyse kunstnernes tilfredshed med deres egen situation samt med kunstnernes vilkår generelt.

27,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med skattevæsnets behandling af dem selv som kunstner.
62,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med deres indkomstarter i forhold til at være aktiv kunstner.
77, l % har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med vilkårene for kunstnere i det danske samfund.
74,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med politikernes behandling af kunstnernes vilkår i det danske samfund.
45% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med omverdenens behandling af kunstnerstanden.

Alt i alt viser resultaterne en forholdsvis stor utilfredshed med kunstnerens vilkår generelt. Desuden er der for alle ovennævnte fem spørgsmål en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed. Således er kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer signifikant mere utilfredse end kunstnere i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer.

Overordnet har undersøgelsen påvist, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og kunstnernes opfattelse af deres muligheder for at udøve deres fag samt deres tilfredshed med kunstnernes vilkår generelt. Kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er signifikant mere negative end respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer.

Det helt afgørende problem for kunstnere må imidlertid være, om der er et marked for deres kunst. Er der det, kan de leve af deres kunst som selvstændigt erhvervsdrivende. Er der ikke, må de klare sig igennem med forskellige job, på forskellige former for overførselsindkomster eller med en mere eller mindre hensigtsmæssig kombination af forskellige indkomstkilder - og det opleves selvfølgelig ikke som særlig tilfredsstillende.

Indledning

1.1 Formål

1.2 Metode

Undersøgelsen er tilrettelagt som en spørgeskemaundersøgelse til de billedkunstnere, der er optaget på Kunstakademiet i perioden 1965 til 1991.

Første fase af undersøgelsen bestod i at finde navnene på de optagne akademielever i perioden 1965 til 1991. Dette skete via de officielle , optagelseslister fra Kunstakademiets arkiv. Herudover havde enkelte professorer frem til 1970 ret til at tage elever ind uden om den officielle optagelse, hvilket betyder, at de officielle lister i enkelte tilfælde er blevet suppleret.1 Disse 27 årgange er tilstrækkelige til, at tre generationer er repræsenteret. En generation, der er etableret i den kunstneriske situation, en generation, der er på vej til at blive etableret i den kunstneriske situation, og en generation, der lige er startet på etableringen af den kunstneriske situation.

Anden fase bestod i at fremskaffe adresserne på de optagne akademielever. Dette skete via de kunstneriske organisationer og Jens Otto Hansens kunstnernetværk. Adresserne på de organiserede kunstnere blev fremskaffet via kunstnerorganisationernes medlemslister. Det var straks mere kompliceret at fremskaffe adresserne på de ikke organiserede, der udgør ca. 57 % af de optagne akademielever. Disse forsøgtes opsporet via personlige kontakter.

Spørgeskemaet (som er gengivet i bilag) blev udsendt i maj 1998. Spørgeskemaet blev udsendt med en svarfrist på 14 dage. Cirka 20% af de respondenter, der har svaret, reagerede inden for tidsfristen. De næste 60% af respondenterne reagerede inden for to måneder. Gruppen, der ikke havde svaret efter to måneder, blev kontaktet telefonisk, hvorefter de sidste 20% af respondenterne reagerede. Svar, der blev modtaget senere end 1. januar 1999, er ikke medtaget i undersøgelsen.

Spørgeskemaet giver oplysninger om kunstnernes fødselsdato, køn, optagelsestidspunkt, studietidsforbrug, om vedkommende haren overbygningsuddannelse, og om han/hun stadig forfølger målet med kunstuddannelsen. Spørgeskemaet skulle desuden give et svar på, hvor mange dimittender der er i forskellige beskæftigelsessituationer, og om respondenterne har sekundær beskæftigelse.

Spørgsmålene omkring påvirkning af kunstnerrollen skulle give et indtryk af beskæftigelsessituationernes egnethed som rampe for kunstnerkarrieren. Indtægts- og udgiftsspørgsmålene skulle belyse, hvor stor en andel af kunstnere, der har henholdsvis kunstneriske indtægter og udgifter. Desuden indeholder spørgeskemaet et spørgsmål om mulighederne for udnyttelse af skattefradrag knyttet til den kunstneriske aktivitet. De resterende skattespørgsmål skulle klarlægge tilfredshed eller utilfredshed med skattevæsnet. Tilfredshedsspørgsmålene skulle i øvrigt igennem forskellige temaer og vinkler måle kunstnernes tilfredshed. Spørgsmålene omkring kunstnerisk organisering skulle stadfæste, hvor mange af respondenterne der er medlem af de forskellige kunstnerorganisationer. Spørgeskemaet indeholder afslutningsvis et åbent spørgsmål, hvor respondenten kunne tilføje, hvad han/hun fandt nødvendigt.2

Datamaterialet giver ikke mulighed for at opstille og teste egentlige regressionsmodeller, hvor effekten på en responsvariabel af flere forskellige variabler testes og analyseres. Derimod testes sammenhænge mellem respondenternes beskæftigelse, og deres svar på de øvrige spørgsmål enkeltvis i en række krydstabeller. Herved kan sammenhængen mellem respondenternes beskæftigelsesstatus og deres svar på de øvrige spørgsmål belyses.

1.3 Det Kgl. Danske Kunstakademi

Den spæde start til Kunstakademiet findes i en kunstnersammenslutning, der i 1701 dannes af seks kunstnere under Frederik IV’s protektion. Hendrik Krock, en af de seks kunstnere, oprettede egen tegneskole, som fik understøttelse af kongen, og efter Krocks død i 1738 fortsatte som Male- og Tegnerakademi på kongelige bekostning. 11751 udnævnte kongen Hofbygmester Eigtved til direktør for »Akademiet«. 11753 overlod kongen på Eigtveds anmodning Akademiet lokale på Charlottenborg, hvor det nu også omfattede en bygningsskole. Kongen havde fra udlandet indkaldt den franske billedhugger Saly og arkitektbrødrene Jardin, der fik Professorudnævnelse og stor indflydelse på kunstskolerne. Eigtved havde før sin død (l 754) fået organiseret hele Akademiet, og på Frederik V’s fødselsdag den 31. marts 1754 indviedes det højtideligt. Kunstakademiet kan i høj grad takke kongedømmet for dets tilblivelse, men i lige så høj grad samtidsånden blandt kunstnere og borgere, der på dette tidspunkt var optaget af nationalstaten og dens indretning. Wiedewelt, Abildgaard, Harsdorff og Jens Juel hævede kvaliteten således, at der fra Akademiet udgik flere dygtige kunstnere som vandt anseelse i udlandet. (Afsnittet bygger på Illustreret Dansk Konversationsleksikon 1935). Kunstakademiet er, som man kan forstå, en i dansk sammenhæng meget gammel uddannelsesinstitution med lang tradition og praksis. Dette er illustreret i tabel l. l ved at nævne navnene på de faste professorer, der har været ansat fra begyndelsen til i dag.

Kunstakademiets status som højere uddannelse samt dets undervisningsmæssige mål og indretning beskrives således (Billedkunstskolernes Studiehåndbog 1996-97):

»Gennem 250 år har Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler inden for sit område været en parallel til universiteterne. Billedkunstskolerne er den eneste danske højere læreanstalt, hvor billedkunstnerisk virksomhed og forskning inden for de teoretiske og teknologiske områder er knyttet sammen.

Billedkunstskolerne har derfor til opgave at give undervisning og drive forskning både inden for den skabende kunst (maleri, skulptur, grafik, foto, videokunst etc.) og i de teoretiske/kulturhistoriske fag samt foretage videreudvikling af de forskellige faglige/tekniske discipliner, der er forudsætningen for det billedkunstneriske arbejde. Skolerne skal herudover holde sig orienteret om og deltage i udviklingen af det internationale kunstliv.«

Tabel 1.1

Det Kongelige Kunstakademis faste professorer

1754 L.A. LeClerc (B)

1754 C.G. Pilo (M)

1754 J.M. Preisler (K)

1754 J.C. Petzold (B)

1754 S.C. Stanlye (B)

1754 J. Saly (B)

1761 J. Wiedewelt (B)

1763 J.E. Mandelberg (M)

1766 P. Als (M)

1774 A. Weidenhaupt (B)

1778 N.A. Abildgaard (M)

1778 C.Fr. Stanley (B)

1786 J. Juel (M)

1803 N. Dajon (B)

1803 C.A. Lorentzen (M)

1805 A. Thorvaldsen (B)

1808 G. Haas (K)

1818C.W. Eckersberg (M)

1818 J.L. Lund (M)

1818 J.F. Clemens (K)

1829 H.E. Freund (B)

1840 H.V. Bissen (B)

1844 C. Christensen (Med)

1844 M. Rørbye (M)

1844 W. Marstand (M)

1849 J.A. Jerichau (B)

1854 N. Simonsen (M)

1862 J. Roed (M)

1868 C. Peters (B)

1873 F. Vermehren (M)

1883 Th. Stein (B)

1883 C. Bloch (M)

1887 O. Bache (M)

1889 V. Bissen (B)

1890 Fr. Henningsen (M)

1901 A. Jerndorff (M)

1901 C. Aarsleff (B)

1906 V. .Johansen (M)

1908 V. Irminger (M)

1908 J. Schultz (B)

1908 J. Poulsen (M)

1909 J. Skovgaard (M)

1909 L. Tuxen (M)

1918 E. Utzon-Frank (B)

1920 S. Wandel (M)

1920 E. Nielsen (M)

1920 A. Jørgensen (M)

1928V. Wanscher (M-A)

1930 K. Iversen (M)

1944 V. Lundstrøm (M)

1945 J.C. Bjerg (B)

1949 E. Risebye (M)

1951 W. Schaff (M)

1953 O. Rude (M)

1955 M. Bøggild (B)

1955 G. Eickhoff (B)

1956 N. Lergaard (M)

1956 P. Sørnsen (M)

1956 H.J.Jensen (G)

1957 N.K. Lergaard (M)

1957 S. Hjort-Nielsen (M)

1959 E. Jacobsen (M)

1962 D.Sterup-Hansen(M&R)

1963 J.H. Sofus Jensen (G)

1964 R. Mortensen (M)

1971 H. Bertram (KP)

1971 P. Nielsen (G)

1971 S. Wiig Hansen (B)

1973 W. Freddie (M)

1973 E. Frederiksen (B)

1974 B. Aagaard Andersen(M)

1974 D. Sterup-Hansen (G)

1976 R. Jacobsen (M&R)

1978 W. Ørskov (B)

1979 A. Mertz (M)

1980 R. Winther (M)

1980 H. Heinsen (B)

1981 S. Brøgger (M)

1985 B. Nørgård (B)

1985 P. Gernes (M&R)

1986 O. Sporring (M)

1989 V. Menche Nielsen (G)

1989 M. Møller (B)

1992 N. Guttormsen (M&R)

1993 C. Carstensen (M)

1994 T.M.Christensen (V)

1995 M. Stræde (B)

1996 P. Bonde (M)

1997 U. Reuther (M)

1998 E. Steffensen (G)

1999 H.B. Andersen (B)

Kilde: Meldahl og Johansen (1904), Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster (1954) samt Statstidende 1954-1993. Bem.:

(M) maler, (B) billedhugger, (G) grafiker, (K) keramiker, (Med) medaljør, (M&R) mur og rum, (V) video.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler består af en fælles grunduddannelse samt normal- og videregående uddannelse opdelt i to billedhuggerskoler, tre malerskoler, Skolen for Mur og Rum, Grafisk Skole og Skolen for Mediekunst med Afdelingen for Teori og Formidling tilknyttet.

Optagelse til grunduddannelsen sker ved bedømmelse af ansøgerens selvstændige arbejde. Den samlede studietid på seks år består af en grunduddannelse og en firårig videregående uddannelse. Studietiden kan efter ansøgning til studienævnet undtagelsesvis udvides med ét år til løsning af specialopgaver.

Grunduddannelsen er toårig. Efter bedømmelsen på andet år tilmelder den studerende sig en af de nævnte normal- eller specialskoler.

Til skolerne er knyttet en række laboratorier, hvor der kan arbejdes sideløbende: Laboratoriet for Kunst- og Kulturhistorie, Laboratoriet for Farve, Laboratoriet for Tegning, Laboratoriet for Fotografi, Laboratoriet for Mur; Laboratoriet for Metal, Laboratoriet for Plast, Laboratoriet for Gips, Laboratoriet for Sten, Bronze og Keramik, Laboratoriet for Litografi, Laboratoriet for Serigrafi, Laboratoriet for Video og Laboratoriet for Computer. Disse laboratorier fungerer relativt selvstændigt, driver forskning og giver undervisning, der kan søges af samtlige studerende.

Femte- og sjetteårsstuderende kan søge optagelse på overbygningsuddannelsen Afdelingen for Teori og Formidling (jf. afsnit 2.7).

Der optages årligt 30-35 nye studerende, heraf maks. fire udlændinge. Der er ingen egentlig afgang eller eksamen efter endt studietid.

Noter

29 kunstnere er optaget på denne måde i perioden 1965-70.

Svarene på spørgsmål 11 er ikke behandlet i denne rapport, da spørgsmålet har vist sig ikke at fungere efter hensigten.

Beskæftigelsesstatus for

billedkunstnerne

2.1 Svarprocent

Alt i alt er der i perioden 1965 til 1991 blevet optaget 632 studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Heraf er det lykkedes at finde frem til adressen på 489 personer, svarende til 77%. Disse personer har alle fået tilsendt et spørgeskema. Om de resterende 143 ved vi, at 23 er afgået ved døden. De sidste 120 personer har det ikke været muligt at lokalisere. Bortset fra fem personer, som er kendte eller organiserede kunstnere, er det sandsynligt at antage, at disse personer ikke længere er kunstnerisk aktive.

Af de 489 personer, der har fået tilsendt spørgeskemaet, har 265 svaret, hvilket giver en svarprocent på 54%.

Det relativt høje frafald kan give en bias i undersøgelsen, idet man kan forestille sig, at det er en bestemt gruppe, der ikke har svaret. Fx særligt succesfulde kunstnere eller det modsatte. Man kan forsøge at komme spørgsmålet lidt nærmere ved at se på, hvem af de 224 personer, der ikke har svaret på spørgeskemaet, der stadig er kunstnerisk aktive. Medlemskab af henholdsvis Kunstnersamfundet (KS) og Billedkunstnernes Forbund - (BKF) forudsætter, at man er kunstnerisk aktiv. Ved at sammenligne KS’s og BKF’s medlemslister med listen over akademielever fra 1965 til 1991 kan man finde frem til, hvilke af dimittenderne der er medlem af mindst en af de to organisationer, og dermed kunstnerisk aktive. Resultatet af denne sammenligning viser, at 116 af dem, som ikke har besvaret spørgeskemaet, er organiserede og dermed kunstnerisk aktive. Hertil kommer otte personer, som ikke har besvaret spørgeskemaet, men som må anses for at være kunstnerisk aktive, på trods af at de ikke er organiserede, idet de har modtaget det nye igangsætningsstipendium.’ Alt i alt er det således sandsynligt, at 124 af de 224, der ikke har besvaret spørgeskemaet, er kunstnerisk aktive.

Da lidt over halvdelen (55%) således må anses for at være kunstnerisk aktive, og den anden halvdel ikke er det, giver det ikke noget klart billede af, om de personer, der ikke har svaret, giver en bias i undersøgelsen, enten i den ene eller den anden retning.

2.2 Frasorterede respondenter

2.2.1 Gruppen af kunstnerisk aktive

I svargruppen på 265 personer er der syv respondenter, der svarer, at de ikke længere er kunstnerisk skabende, mens 18 svarer, at de ikke er kunstnerisk ambitiøse. Seks personer har svaret nej til begge spørgsmål, hvilket betyder, at i alt 19 respondenter har svaret, at de ikke er kunstnerisk ambitiøse og/eller skabende. Disse 19 personer er frasorteret og indgår dermed ikke i de videre beregninger og resultater.

Man kan ud fra tallene i afsnit 2. l give et skøn over, hvor stor en andel af akademieleverne årgang 1965-1991, der er kunstnerisk aktive: fem af de ikke fundne personer plus 246 respondenter plus 124 personer, der ikke har besvaret spørgeskemaet. I alt er det således rimeligt at antage, at 375 personer er kunstnerisk aktive, svarende til ca. 60% af de optagne akademielever i perioden 1965 til 1991. Det samlede antal aktive kunstnere i det danske samfund, der har gået på Kunstakademiet, er selvfølgelig større, idet man må antage, at en stor del af de elever, der er optaget i perioden 1950 til 1965, stadig er kunstnerisk aktive.

2.2.2 Studietidsforbrug

Billedkunststudiet er i dag normeret til seks år. I 1970 gik studiet fra en normeret studietid på 4-6 år. Det samlede studietidsgennemsnit for de udvalgte årgange er på ca. 6’/2 år.

5,6% af respondenterne har gået på Kunstakademiet i under 4 år, 12,5% har gået der i 4-5 år, 73,5% har gået der i 6-8 år og 3,8% har fået der i 9-10 år. 4,5% har ikke besvaret spørgsmålet. De respondenter, der har gået på Kunstakademiet i under 4 år er frasorteret og indgår dermed ikke i de videre beregninger og resultater.

2.2.3 Sammenfatning

Alt i alt betyder det, at det endelige datasæt, der arbejdes videre med, består af 231 respondenter. Herved skulle det være sikret, at alle, der indgår i undersøgelsen, er kunstnerisk skabende og ambitiøse ifølge eget udsagn, samt at de har gået på Kunstakademiet i mindst fire år.

2.3 Beskæftigelsesstatus

Billedkunstnerne kan være i forskellige beskæftigelsessituationer med dertilhørende forskellige former for indkomster. Lad os se nærmere på hvilke.

Nogle beskæftigelsessituationer er mere attraktive at befinde sig i for billedkunstnere end andre. Således må det være mest oplagt for en billedkunstner at være selvstændigt erhvervsdrivende, og det er formentlig det, de fleste gerne vil være. For alle dem, der ikke er selvstændige, må man antage, at det på længere sigt er målet, hvis de ønsker at leve af deres kunst. I det følgende beskrives de forskellige typer af beskæftigelsessituationer, idet der lægges vægt på at diskutere, i hvilket omfang der er mulighed for individuel tidsadministrering og fleksibilitet

der ikke er begrænsninger på indtjenings- og opsparingsmulighederne.

Disse to ting er væsentlige for, at en kunstner kan leve af at producere og sælge sin kunst eller eventuelt komme til det på et senere tidspunkt. Muligheder for individuel tidsadministrering og fleksibilitet er væsentligt for, at kunstnerne har tid til at producere kunst. Hvis en kunstner skal kunne ernære sig som selvstændigt erhvervsdrivende, er det desuden væsentligt at have en kapital at leve af i de perioder, hvor vedkommende eventuelt ikke sælger noget. De enkelte beskæftigelsessituationer vurderes således også i forhold til, om reglerne og indkomstens størrelse giver muligheder for at opbygge en sådan kapital.

På denne baggrund kan der opstilles hypoteser om, hvorvidt de forskellige beskæftigelsessituationer er enten kunstnerfagligt positive, delvis kunstnerfagligt negative eller kunstnerfagligt negative.2

Selvstændigt erhvervsdrivende

At kunne ernære sig som selvstændigt erhvervsdrivende er formentlig det, de fleste kunstnere ønsker. Det er imidlertid langtfra alle kunstnere, der i stand til det. At være selvstændig billedkunstnere kræver et salg af en vis størrelse. For unge, nyuddannede billedkunstner kan det være svært, idet det kræver, at den enkelte så at sige opbygger sit eget marked, et afsætningsnetværk samt en promoveringssituation, der gør produktet synligt for markedet. Der findes en særlig lovgivning for selvstændigt erhvervsdrivende med hensyn til skat, investering, ejerforhold m.m. Denne lovgivning er ikke specielt rettet mod billedkunstnere, men alle former for selvstændigt erhverv.

Der er ingen regler om arbejdstid eller begrænsninger i indtjeningsmulighederne for selvstændigt erhvervsdrivende. Selvstændigt erhvervsdrivende har derfor ingen indskrænkninger, hverken med hensyn til muligheden for at opbygge en kapital til formål ud over livsfornødenhederne eller med hensyn til individuel tidsadministrering og fleksibilitet. Beskæftigelsessituationen forventes derfor at være kunstnerfagligt positiv.

Arbejdsstipendiemodtager

Det treårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond er nok det væsentligste arbejdsstipendium for billedkunstnere. Stipendiet bliver uddelt hvert år til mellem fire og seks billedkunstnere. Materialet, der danner grundlag for bedømmelsen, stammer fra indsendt materiale og Billedkunstudvalgsmedlemmers viden om aktiviteterne i dansk kunst. Kriterierne for udvælgelserne af stipendiemodtagerne er åbne for fortolkning af Billedkunstudvalgets medlemmer. Det treårige arbejdsstipendium på 240.000 kr. pr. år (1997) giver en god økonomisk platform. Stipendiet har ingen krav om modregning i tilfælde af anden indkomst - ej heller andre krav eller restriktioner. Statens Kunstfond uddeler endvidere arbejdslegater mv., og billedkunstnere har mulighed for at få tildelt en livsvarig ydelse på Finansloven. Herudover kan der i enkelte tilfælde være tale om, at kunstnere får tildelt udenlandske stipendier. Endelig findes der et større antal private fonde, som uddeler legater og priser. Nogle af disse uddeles gennem Akademiet for de Skønne Kunster. Der er dog for det meste tale om mindre beløb.

Stipendier indskrænker som regel ikke opbyggelse af økonomi til andet formål end det sociale. Individuel tidsadministrering og fleksibilitet er heller ikke indskrænket. Dette gør, at det må forventes, at det er kunstnerfagligt positivt at være stipendiemodtager.

Privat sponsoreret

Sponsorering har som regel et formål ud over forsørgelse. Situationen som »privat sponsoreret« giver meget forskelligartede og individuelle muligheder. Der eksisterer således en positiv mulighed for at kunne opbygge en kapital til kunstproduktion. Desuden er der muligheder for individuel tidsadministrering og fleksibilitet. Derfor forventes beskæftigelsessituationen privat sponsoreret at være kunstnerfagligt positiv, men den kan i visse tilfælde også være delvis kunstnerfagligt negativ.

Forsørget af ægtefælle

Er man forsørget af ægtefælle, er man økonomisk afhængig. De individuelle muligheder for etablering af kapital til kunstproduktion kan være meget forskellige fra situation til situation, men må generelt anses for dårlige, idet de færreste familier i dag kan leve af én indkomst. Situationen forsørget af ægtefælle giver mulighed for individuel tidsadministrering og fleksibilitet, men afhængighed af ægtefællen kan begrænse muligheden for opbyggelse af kapital til kunstproduktion. Dermed må beskæftigelsessituationen forsørget af ægtefællen generelt forventes at være delvis kunstnerfagligt negativ, men kan i visse tilfælde også være kunstnerfagligt positiv.

Lønmodtager

Lønmodtagere arbejder normalt med faste arbejdstider, faste lønninger og forholdsvis veldefinerede arbejdsopgaver. Fleksibilitet og magt over eget tidsforbrug bliver i lønmodtagersituationen skiftet ud til fordel for økonomisk tryghed. Som billedkunstner har man normalt ikke mulighed for at blive ansat som lønmodtager med skabelsen af billedkunst som den primære aktivitet.3 Det må derfor antages, at de fleste billedkunstnere, der er lønmodtagere, ikke arbejder med skabelsen af billedkunst, men med alt muligt andet, fx taxakørsel, undervisning m.m.

Etablering af kapital til formål ud over livets opretholdelse er til stede som lønmodtager, men indskrænkningerne i den individuelle tidsadministrering og fleksibilitet gør, at beskæftigelsessituationen må forventes at være delvis kunstnerfagligt negativ.

Pensionist/efterlønsmodtager

Denne gruppe kan bestå af både folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Folkepension blev i 1997 givet til personer over 67 år, og efterløn kan man modtage som 60-årig. Da respondenterne er optaget på Kunstakademiet fra 1965 til 1991, må de generelt forventes at være under 60 år og således hverken berettiget til efterløn eller folkepension.4 Man må derfor forvente, at hovedparten af de respondenter, der har angivet, at de er pensionister/efterlønsmodtagere er førtidspensionister. Førtidspension tildeles, hvis det vurderes, at man har mistet sin erhvervsevne. Tabet af erhvervsevne kan enten være socialt betinget eller begrundes i helbredsmæssige årsager såsom et fysisk handicap, fysisk eller psykisk sygdom. Der kan være tale om delvis tab af erhvervsevne, og pensionens størrelse vil være afhængig af graden af mistet erhvervsevne.

Pensionsmodtagere er i stand til at administrere deres egen tid og har mulighed for fleksibilitet. Til gengæld må en privatøkonomi baseret alene på almindelig pension/efterløn forventes at begrænse mulighederne for at etablere kapital til kunstproduktion. Hertil kommer, at man betragtes som uarbejdsdygtig, således at det ikke forventes, at man kommer i arbejde eller kan fungere som selvstændig. Derfor må beskæftigelsessituationen pensionist/efterlønsmodtager forventes at være delvis kunstnerfagligt negativ.

A-kasse-arbejdsløs

En a-kasse-arbejdsløs defineres som en person, der søger arbejde og er afhængig af overførselsindkomster som forsikret a-kassemedlem. Der findes ikke nogen speciel a-kasse for billedkunstnere, men kunstnere, der - har Kunstakademiets overbygningsuddannelse, kan blive optaget i Magisternes a-kasse. Der findes en a-kasse for selvstændigt erhvervsdrivende, og herudover er der kunstnere, der på et eller andet tidspunkt har virket i et andet erhverv og på denne baggrund er optaget i en a-kasse.

Når en arbejdsløs er knyttet til en a-kasse, får vedkommende dagpenge. Personer, der er tilknyttet en a-kasse kan højst være arbejdsløs i fem år i træk (i 1997). Alle indtægter, der ikke hidrører fra understøttelsen, skal rapporteres, og dagpengene justeres på dette grundlag.6 Rejseaktiviteter til udlandet kan kun forekomme i ferieperioder, eller hvis vedkommende undlader at modtage dagpenge. Dagpengeforløbet er forsynet med en såkaldt aktiveringsperiode, der består af et arbejde, der er tidsbegrænset, og hvor lønnen ikke må overstige højeste dagpengeudbetaling. Den arbejdsløse kan ikke nægte at blive aktiveret, og det er forbundet med repressalier at overtræde den individuelle handlingsplan.

Aktivering indskrænker den individuelle tidsadministrering og fleksibilitet, samtidig med at reglerne og dagpengesatsernes størrelse må forventes at begrænse mulighederne for at opbygge en kapital til andet en de daglige fornødenheder. Dette gør, at det må forventes at være kunstnerfagligt negativt at være arbejdsløs.

Kontanthjælpsmodtager

Kontanthjælpsmodtagere er arbejdsløse, der ikke har ret til dagpenge som medlem af en a-kasse. Kontanthjælpsmodtagerne får økonomisk støtte, der skal dække udgifter til livets opretholdelse. Kontanthjælpsmodtageren kan blive aktiveret i job med løn tilpasset den almindelige kontanthjælp. Tilbudet om aktivering kan ikke afslås, og det er forbundet med repressalier at overtræde den indgåede aktiveringskontrakt. Rejseaktiviteter er ligeledes underlagt restriktioner.

Kontanthjælp eller løn fra et aktiveringsjob alene må forventes at give besvær med at oparbejde en kapital til kunstproduktion samtidig med, at man ikke som kontanthjælpsmodtager må have nogen formue af betydning. Herudover må det forventes, at indskrænkningen i den individuelle tidsadministrering og fleksibilitet gør kunstnerrollen til en illusion, hvilket sammenlagt betyder, at en situation som kontanthjælpsmodtager må forventes at være kunstnerfagligt negativ.

Studerende

Statens Uddannelsesstøtte (SU) gives dels som stipendier, dels som lån. Modtager man SU-stipendier, må man herudover have supplerende indtægter op til en vis årsindkomst. SU giver således ringe muligheder for at opbygge kapital til andre formål end det sociale, hvilket heller ikke er tanken. Som studerede har man god mulighed for at bruge al sin tid på at arbejde med sit personlige kunstudtryk, fleksibilitet og muligheden for individuel tidsadministrering. En egentlig professionel kunstnersituation kan dog ikke forventes at blive etableret i studietiden. Derfor kan det at være kunststuderende ikke forventes at være hverken kunstnerfagligt positivt eller negativt, men må betragtes som en speciel situation.

Alt i alt kan hypoteserne om de forskellige beskæftigelsessituationer grupperes som i figur 2.1.

Figur 2.1

Hypoteser om forskellige beskæftigelsessituationer for billedkunstner

2.4 Primær indkomst, 1997

Respondenterne er blevet spurgt om, fra hvilken beskæftigelsessituation deres højeste indkomst i 1997 stammede (jf. bilag 1). Der er givet ni svarmuligheder.

Svarene viser, at der i 1997 findes dimittender i alle de ni beskæftigelsessituationer. Svarene for de 231 respondenter er fordelt med 55 selvstændigt erhvervsdrivende (23,8%), 76 lønmodtagere (32,9%), 26 arbejdsløse (11,2%) 23 kontanthjælpsmodtagere (9,9%), 20 pensionister/efterlønsmodtagere (8,6%), l forsørget af ægtefælle (3,0%), l privat sponsoreret (0,4%), 5 arbejdsstipendiemodtagere (2,2%), 13 studerende (5,6%), jf. figur 2.2. De resterende 5 har ikke besvaret spørgsmålet.

Figur 2.2

Fordeling på beskæftigelsessituation, 1997. Procent

Svarerne kan opdeles efter, om de befinder sig i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer eller kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.

De beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt positive, nemlig selvstændigt erhvervsdrivende, privat sponsoreret og arbejdsstipen-die modtager, udgør tilsammen 26%. Beskæftigelsessituationerne, der er forventede delvis kunstnerfagligt negative, nemlig lønmodtager, pensionist/efterlønsmodtager og forsørget af ægtefælle, udgør tilsammen 45%. Endelig udgør de beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt negative, nemlig arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, tilsammen 21%. Studerende udgør 5,6%.

2.5 Sekundær indkomst, 1997

65% har svaret, at de har haft indkomst fra mere end én beskæftigelsessituation i 1997. 28% har kun en type beskæftigelse, og 7% har ikke svaret på spørgsmålet.

65% er en usædvanlig høj grad af beskæftigelseskombinering. Samtidig viser tabel 2.1, at der er flere respondenter, der benytter mere end en sekundær beskæftigelsestype samtidig, idet der er 246 svar fra de 150 respondenter, der har besvaret spørgsmålene om primær og sekundær beskæftigelse i 1997.

Selvstændigt erhvervsdrivende angives som sekundær beskæftigelse af flest respondenter (jf. tabel 2.1). Lønmodtager er den næstvigtigste sekundære beskæftigelse. Interessant er det, at 61 %, af de selvstændigt erhvervsdrivende har lønmodtagerjob ved siden af, og at ca. 82% af lønmodtagerne har selvstændig virksomhed ved siden af. Dette betyder selvsagt, at grænserne mellem respondenter i de forventede positive og delvis negative beskæftigelsessituationer ikke er særligt skarpe.

I forhold til selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtager er de resterende sekundære beskæftigelsessituationer ikke så benyttede. Lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende er således klart de to største beskæftigelsessituationer både hvad angår primær og sekundær indkomst, og mange anvender en kombination af de to beskæftigelsessituationer.

Den tredjestørste sekundære beskæftigelsessituation er arbejdsstipendie-modtager (27 respondenter). Arbejdsstipendierne modtages først og fremmest af selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere. Forsørget af ægtefælle er den fjerdestørste kilde til sekundær indkomst (18 respondenter).

13 respondenter (primært lønmodtagere) angiver dagpenge som sekundær indkomstkilde i 1997, 12 respondenter (ligeledes primært lønmodtagere) angiver kontanthjælp som sekundær indkomstkilde, og ni respondenter angiver pension/efterløn som sekundær indkomstkilde. Tilsvarende er der 37 svar (19 respondenter), der angiver dagpenge som primær indkomstkilde, 24 svar (14 respondenter), der angiver kontanthjælp som primær indkomstkilde, og 16 svar (11 respondenter), der angiver pension/efterløn som primær indkomstkilde og samtidig har haft sekundær indkomst fra andre beskæftigelsessituationer. Der kan her være tale om sekundær indtægt fra enten selvstændigt erhverv, lønmodtagerjob, ægtefælle, privat sponsor eller arbejdsstipendie.

Der er ingen respondenter, der angiver, at de modtager mere end en type af overførselsindkomst (dagpenge, kontanthjælp eller pension/efterløn). Det er som forventet. Derimod kan det undre, at der er svar i diagonalen (tabel 2.1). Det burde der ikke være. Disse svar må derfor i høj grad bero på, at respondenterne har misforstået spørgsmålet. Lønmodtagere kan i princippet også godt have lønmodtagerjob som sekundær indkomstkilde, hvis de har flere job, ligesom selvstændige kan have sekundære indtægter fra selvstændigt erhverv, hvis de har flere virksomheder. Men det var ikke meningen, at respondenterne skulle besvare spørgsmålet således. Og man kan vel vanskeligt have hverken dagpenge, kontanthjælp eller pension som både primær og sekundær indkomstkilde.

Tabel 2.1

Primær og sekundær beskæftigelsesstatus

2.6 Indtægter og udgifter på kunst

Det fremgår af tabel 2.2, at langt de fleste respondenter (168 respondenter, svarende til ca. 73%) har indtægter på kunst, hvoraf kun tre af disse ikke har haft udgifter på deres kunst. Antallet af personer, der ikke har haft indtægter på deres kunst (62 respondenter, svarende til ca. 27%) er dog også ganske højt, og heraf har 85% (53 respondenter) haft udgifter på deres kunst. Det kan siges at være en noget uheldig situation at have udgifter, men ingen indtægter.

Tabel 2.2

Antal respondenter, der havde udgifter og/eller indtægter på deres kunst i 1997

Da stort set alle respondenter har udgifter på deres kunst, sammenholdes alene spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne har haft indtægter på deres kunst, med de forskellige beskæftigelsessituationer. Herved fås et tydeligt billede. Alle bortset fra én i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsesarter har haft indtægter på deres kunst. I de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer har ca. to tredjedele haft indtægter på deres kunst, mens fordelingen for de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer viser en nogenlunde ligelig fordeling på kunstnerne, der henholdsvis har haft eller ikke har haft indtægter på deres kunst. En x2-test7 giver en teststørrelse på 30,969 og er signifikant på et 5%’s-niveau. Det bekræftes herved, at der er afhængighed mellem beskæftigelsesstatus, og om man har indtægter på kunst.

Tabel 2.3

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og indtægter på kunst

2.7 Overbygningsuddannelse

Kunstakademiet har en overbygningsuddannelse, der varetages af en afdeling, der hedder Afdelingen for Teori og Formidling (tidligere Kunstpædagogisk Skole). Afdelingen beskrives således (Studiehåndbogen fra 1996-97):

»Afdelingen er Billedkunstskolernes overbygningsuddannelse, der ved sin studie- og eksamensordning sikrer, at billedkunstnere også kan blive magistre i kunstformidling ved opnåelse af cand.phil.-graden efter to års undervisning. Enhver studerende kan efter sit fjerde studieår på Billedkunstskolerne, eller senere, søge om optagelse på Afdelingen for Teori og Formidling.

Uddannelsens hovedformål er at gøre den studerende i stand til mundtligt, skriftligt og billedligt at indkredse og forklare forskellen mellem kommunikation og billedkunstnerisk værkbeskrivelse samt beskrive de eventuelle overgange imellem disse.

Arbejdet på overbygningsuddannelsen er skemalagt og skal tilgodese en række krav, der er formuleret i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 3 af 3/1 1994 om undervisningskompetence som betingelse for ansættelse i gymnasiet og ved hf. De to års undervisning afsluttes med aflevering af hovedopgave i kunstteori.«

Kunstpædagogstudiet er i sin tid tænkt som en forstærkning af billedkunstuddannelsen. En forstærkning, der gør Kunstakademiet til videregående uddannelse og samtidig ligestiller Kunstakademiet med universitetet. En lige så vigtig ide med kunstpædagoguddannelsen (Afdelingen for Teori og Formidling) er at skabe en økonomisk bro fra studiets ophør til en eventuel kunstnerøkonomi kan tage over.

Det kan være interessant at undersøge, om kunstnere med overbygningsuddannelse fordeler sig anderledes på beskæftigelsessituationer end kunstnere, der ikke har denne uddannelse. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Tabel 2.4 viser sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og overbygningsuddannelse. Det mest markante er, at der er relativt flere, der ikke har overbygningsuddannelse, der er i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, men forskellene er ikke signifikante. En x2-test giver en teststørrelse på 5,959 og er ikke signifikant, hverken på et 5%’s- eller 10%’s-niveau. Der er dermed uafhængighed mellem beskæftigelsesstatus, og om man har en overbygningsuddannelse.

Tabel 2.4

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og overbygningsuddannelse i 1997

2.8 Beskæftigelsesstatus for mænd og kvinder

Man kunne forestille sig en kønsforskel, således at der er forskel på mænd og kvinders fordeling på beskæftigelsessituationer. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Tabel 2.5 viser, at der procentvis er lidt flere mænd end kvinder i de forventede kunstnerfagligt positive og delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens der omvendt er lidt flere kvinder i de forventede kunstnerfagligt negative indkomstarter, samt flere kvinder der er studerende.

Forskellene er imidlertid ikke signifikante. x2-teststørrelsen har værdien 5,122, og den er ikke signifikant, hverken på et 5%’s- eller 10%’s-niveau. Der er dermed uafhængighed mellem køn og beskæftigelsesstatus.

Tabel 2.5

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og køn i 1997

2.9 Beskæftigelsesstatus for forskellige årgange

Man kan have den hypotese, at beskæftigelsessituationen er forskellig for forskellige årgange, idet det selvfølgelig kan tage tid for en kunstner at etablere sig som kunstner og gøre sig synlig på markedet. De 27 årgange er derfor inddelt i tre grupper, nemlig kunstnere optaget på Kunstakademiet 1965-73, 1974-82 og 1983-91.

Tabel 2.6 viser sammenhængen mellem årgange og beskæftigelsesstatus i 1997.

Tabel 2.6

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og årgange i 1997

Tabel 2.6 viser en signifikant sammenhæng mellem årgange og beskæftigelsesstatus. I de ældre årgange 1965-73 er langt størstedelen af kunstnerne i forventede kunstnerfagligt positive eller delvis negative beskæftigelsessituationer. I årgangene 1974-82 er der lidt flere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og i de yngste årgange 1983-91 er der flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer. I denne gruppe er der ni respondenter, der stadig er studerende. Det kan i øvrigt undre, hvorfor der er tre studerende blandt de ældste årgange 1965-73, men det skyldes formentlig, at de er blevet optaget på Kunstakademiets overbygningsuddannelse (jf. afsnit 2.7).

En x2-test giver teststørrelsen 35,097 og er signifikant på et 5%’s-niveau. Det bekræftes herved, at der er afhængighed mellem beskæftigelsesstatus og årgange.

2.10 Kunstnerisk organisering

De to største organisationer for professionelle billedkunstnere er Kunstnersamfundet (KS) og Billedkunstnernes Forbund (BKF). Hertil kommer Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF).8

Kunstnersamfundet9

Kunstnersamfundet havde i 1997 følgende optagelseskriterier:

Kunstnere, der har vundet Akademiets Prisopgave.
Kunstnere, der som medlem af en arbejdsgruppe har vundet Akademiets
Prisopgave, og hvis kunstneriske virksomhed anerkendes af Akademiraadets og Kunstnersamfundets jury.10
Billedkunstnere, der har udstillet fem gange på censurerede udstillinger, og hvis kunstneriske virksomhed anerkendes af juryen.
Billedkunstnere, der uden at opfylde de ovenfor nævnte betingelser på grundlag af mindst tilsvarende kvalifikationer har opnået juryens anerkendelse med mindst to tredjedele af jurymedlemmernes stemmer.

Medlemskab af Kunstnersamfundet forudsætter dansk indfødsret eller fast bopæl i Danmark, og nye medlemmer af Kunstnersamfundet optages for 12 år ad gangen. Umiddelbart inden udløbet af en optagelsesperiode skal juryen afgøre, om de pågældendes medlemskab kan forlænges for de kommende 12 år. Ved afgørelsen heraf skal juryen alene vurdere, om medlemmet stadig er aktivt udøvende kunstner inden for billedhugger- og malerkunst.

787 billedkunstnere var medlem af Kunstnersamfundet pr. marts 1999. 84 af disse er omfattet af denne undersøgelse og har besvaret spørgeskemaet.

Billedkunstnernes Forbund (BKF)11

BKF fungerer hovedsagligt som billedkunstnernes fagforening, idet formålet med forbundet er at varetage billedkunstnernes faglige, økonomiske, sociale og juridiske interesser samt at fremme en så bred anvendelse af billedkunstnernes virke som muligt.

Billedkunstnere, om opfylder følgende betingelser har umiddelbart ret til medlemskab (1997):

Billedkunstnere, bosat i Danmark, som er medlem af det norske Billed-kunstners Fagorganisasjon, det svenske Konstnarernas Riksorganisation, det finske Konstnårgillet, det islandske Félag Islandskra Mynlistarmanna samt billedkunstnere, som er medlem af en udenlandsk sammenslutning, der er organiseret i IAA, International Association of Art.
Billedkunstnere, som er medlem af Kunstnersamfundet.
Billedkunstnere, som er medlem af en tilskudsberettiget kunstnersammenslutning.
Færdiguddannede billedkunstnere fra følgende akademier: Det Kgl.
Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunst
akademi.

Herudover optages billedkunstnere, der ved udstillinger og anden billedkunstnerisk virksomhed har udvist tilstrækkelig kvalificerende aktivitet.

Et optagelsesudvalg afgør med et pointsystem, hvor meget fremlagte udstillinger og aktiviteter skal vurderes til efter følgende vejledende skala:

Gennemførelse af en billedkunstneruddannelse fra andet sted end ovennævnte tre akademier kan give point. Udstillet på en af optagelsesudvalget godkendt censureret udstilling giver maks. 2 point. Udstillinger og andet billedkunstnerisk aktivitet vurderes på en skala fra 0-9 point, således at hver udstilling og aktivitet vurderes for sig og tildeles 0-9 point. For optagelse som medlem kræves opnået 11 point. BKF har omkring 1100 medlemmer pr. marts 1999. 102 af disse er omfattet af denne undersøgelse og har besvaret spørgeskemaet.

Der er et vist sammenfald af medlemmer i Kunstnersamfundet og BKF.

Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF)12

DBF blev stiftet i 1981 af en gruppe kunstnere med uddannelse fra statsanerkendte kunstakademier bag sig. DBF arbejder på et demokratisk grundlag for en faglig organisering af professionelle billedkunstnere. DBF organiserer såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende. Foreningens overordnede formål er at varetage medlemmernes erhvervsfaglige interesser, herunder at placere billedkunsten som en anerkendt profession på arbejdsmarkedet på linie med andre fag. Som noget specielt * har DBF oprettet kooperative virksomheder, der udfører billedkunstneriske opgaver over hele landet. Medlemmer af DBF kan ansættes i disse virksomheder på almindelige lønmodtagervilkår. DBF har følgende regler for medlemskab:

Som A-medlemmer kan optages personer, der har gennemgået en
uddannelse ved et af landets godkendte kunstakademier, eller billedkunstnere, som er i erhvervsmæssig beskæftigelse inden for organisationens område.
Studerende ved landets godkendte kunstakademier kan optages i elev
medlemskab.
Som B-medlemmer kan optages personer, der ønsker at støtte foreningens formål, eller sådanne medlemmer, som ikke længere opfylder
betingelserne for aktivt medlemskab eller elevmedlemskab.

DBF har omkring 200 medlemmer. Tre af disse er omfattet af denne undersøgelse og har besvaret spørgeskemaet.

Alt i alt er det således kun en meget lille andel af medlemmerne af Kunstnersamfundet, BKF og DBF, der har gået på Det Kgl. Danske Kunstakademi og dermed er omfattet af undersøgelsen. Tilsvarende er det værd at bemærke, at en meget stor andel af de kunstnere, der er omfattet af denne undersøgelse ikke er organiseret i nogen af de tre store organisationer.

Af de respondenter, der har besvaret spørgsmålene om kunstnerisk organisering (medlemskab af Kunstnersamfundet, BKF og DBF) er der 92, svarende til 40%, der ikke er organiseret. Det er en forholdsvis stor andel.

Af de 139 respondenter, der svarer, at de er kunstnerisk organiserede, er 53 medlemmer af både Kunstnersamfundet og BKF, 33 er medlem af Kunstnersamfundet, men ikke BKF, og 53 er medlem af BKF, men ikke af Kunstnersamfundet.

Kun tre respondenter er medlem af DBF, hvoraf de alle tre også er medlemmer af Kunstnersamfundet, mens én tillige er medlem af BKF og således er medlem af alle de tre organisationer.

Tabel 2.7 viser, i hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og organisatorisk tilhørsforhold

Tabel 2.7

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og organisatorisk tilhørsforhold.

Respondenterne er grupperet i fire grupper efter organisatorisk tilhørsforhold. Respondenter, der ikke er medlem af nogen organisationer, respondenter, der kun er medlem af BKF, kun er medlem af Kunstnersamfundet, og kunstnere som er medlem af flere organisationer (inkl. DBF). Tabel 2.7 viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og organisatorisk tilhørsforhold. Relativt er der flere respondenter, der ikke er organiseret, som befinder sig i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens der blandt Kunstnersamfundets medlemmer og respondenter, der er medlem af flere organisationer, er flest respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer.

En x2-test giver en teststørrelse på 34,928 og forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau. Det bekræftes herved, at der er afhængighed mellem beskæftigelsesstatus og organisationens tilhørsforhold.

Tallene siger selvfølgelig ikke noget om, hvordan årsagssammenhængen er, men det er vel sådan, at de kunstnere, der klarer sig bedst, i højere grad befinder sig i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer og samtidig lever op til Kunstnersamfundets og BKF’s optagelseskriterier.

Der må imidlertid også forventes at være en sammenhæng mellem generationer og organisatorisk tilhørsforhold, idet det må forventes, at den mindste organiseringsgrad vil være i de første år efter dimitteringen.

Tabel 2.8 viser, i hvilken udstrækning forskellige årgange har forskellig grad af organisering.

Tabel 2.8

Sammenhængen mellem årgange og organisatorisk tilhørsforhold

Tabel 2.8 viser nogle interessante sammenhænge. Det er først og fremmest de yngre årgange 1983-91, der ikke er medlem af nogen organisationer. 45,6% af de kunstnere, der ikke er medlem af nogen organisationer, er fra de yngste årgange. Tilsvarende er medlemskab af flere organisationer (det vil først og fremmest sige både BKF og Kunstnersamfundet, da der kun er tre medlemmer af DBF) mest udbredt i de ældste årgange. 57,7% af de respondenter, der er medlem af flere organisationer, er fra årgang 1965-73. Mest interessant og overraskende er det, at der er færrest medlemmer af enten Kunstnersamfundet eller BKF blandt de ældste årgange.

En x2-test giver en teststørrelse på 31,187 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau. Det bekræftes herved, at der er afhængighed mellem årgange og organisatorisk tilhørsforhold.

Ikke overraskende er der således en signifikant sammenhæng både mellem organisatorisk tilhørsforhold og beskæftigelsesstatus og mellem organisatorisk tilhørsforhold og årgange. Ligeledes er der en signifikant sammenhæng mellem årgange og beskæftigelsesstatus (jf. afsnit 2.9).

2.11 Sammenfatning

I dette kapitel er det vist, hvordan kunstnerisk skabende og ifølge eget udsagn ambitiøse kunstnere, der har gået fire år eller mere på Kunstakademiet fordeler sig på beskæftigelsesstatus. Heraf fremgår det, at de beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt positive, nemlig selvstændigt erhvervsdrivende, privat sponsoreret og arbejdsstipendiemodtager, tilsammen udgør 26% af respondenterne. Beskæftigelsessituationer, der er forventede delvis kunstnerfagligt negative, nemlig lønmodtager, pensions-/efterlønsmodtager og forsørget af ægtefælle, udgør tilsammen 45%. Endelig udgør de beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt negative, nemlig arbejdsløs og kontanthjælpsmodtager, tilsammen 21%. Studerende udgør 5,6%. Samtidig viser svarene en usædvanlig høj grad af beskæftigelseskombinering. 65% har svaret, at de har haft indkomst fra mere end en beskæftigelsessart i 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtager er de vigtigste sekundære beskæftigelsessituationer. Herefter kommer arbejdsstipendiemodtager som den tredjestørste sekundære beskæftigelsessituation.

Af svarene på spørgsmålene om, hvorvidt respondenterne har haft indtægter og udgifter på deres kunst, fremgår det, at stort set alle har haft udgifter på deres kunst, mens tre fjerdedele har haft indtægter på deres kunst og en fjerdedel ikke har det. Sammenholdes spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne har haft indtægter på deres kunst, med beskæftigelsesstatus, fås et tydeligt billede. Relativt er der langt flere, der har haft indtægter på deres kunst i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer end i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.Akademiraadets og Kunstnersamfundets jury, der bl.a. optager nye medlemmer i Kunstnersamfundet, har 12 medlemmer. Halvdelen vælges af Kunstnersamfundet, de øvrige seksmedlemmer vælges af Akademirandet.

Kilde: »Medlemsliste 1995«, udgivet af BKF.

Kilde: Bladudgivelsen »Billedkunst i Fokus« og skriftet »En Politik for Billedkunst«.

3 Billedkunstnernes opfattelse af deres egen situation

3.1 Beskæftigelsessituationens betydning for kunstneriske aktiviteter

I spørgeskemaet er stillet en række spørgsmål, som har til hensigt at belyse beskæftigelsessituationens betydning for vedkommendes kunstneriske aktiviteter. I det følgende rapporteres svarene på disse spørgsmål.

Har dine indkomstarter været i vejen for din udvikling fra kunstelev til professionel kunstner?

52,4% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 42,4% har svaret nej, mens 5,2% ikke har besvaret spørgsmålet. Lidt over halvdelen mener således, at deres indkomstarter1 har været et problem for deres kunstneriske karriere. Respondenter, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt, om det var på grund af reglerne for indkomstarterne, måden, reglerne bliver administreret på, økonomien i indkomstarterne, tidsforbruget i indkomstarterne eller andet. Der var mulighed for mere end et svar. Fordelingen viser, at af de 231 respondenter mener 54, at det er på grund af reglerne, 35 at det er på grund af administrationen, 70 at det er på grund af økonomien, og 89 at det er på grund af tidsforbruget. 20 har andre grunde. Tidsforbruget synes således at være et problem for flest.

Det giver ikke mening at sammenholde disse svar med respondenternes beskæftigelsesstatus i 1997. Svareren i 1997 selvstændigt erhvervsdrivende, at indkomstarterne har været i vejen for hans udvikling fra kunstelev til professionel kunstner, skyldes det måske, at han i begyndelsen af sin karriere var arbejdsløs. Det kan man ikke vide, og en sammenstilling med beskæftigelsesstatus i 1997 giver derfor ikke nogen mening.

Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for din rolle som kunstner?

45% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 50,2% har svaret nej, mens 4,8% ikke har besvaret spørgsmålet. Lidt under halvdelen mener således, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rolle som kunstner. Respondenter, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt, om det var på grund af reglerne for indkomstarterne, måden, reglerne bliver administreret på, økonomien i indkomstarterne, tidsforbruget i indkomstarterne eller andet. Der var mulighed for mere end et svar. Fordelingen viser, at af de 231 respondenter mener 36, at det er på grund af reglerne, 20 at det er på grund af administrationen, 51 at det er på grund af økonomien og 76 at det er på grund af tidsforbruget. 14 har andre grunde. Tidsforbruget synes således igen at være er et problem for flest. Tidsforbruget er især et problem for respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive og delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens reglerne især er et problem for respondenter i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man mener, at ens indkomstarter har været i vejen for ens rolle som kunstner. I de forventede delvis kunstnerfagligt negative og de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer mener ca. 60%, at deres indkomstarter har været i vejen for deres rolle som kunstner, mens kun 22% mener dette blandt respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, jf. tabel 3.1.

En x2-test giver en teststørrelse på 28,304 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.1

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og om respondenterne mener, at deres indkomstarter har været i vejen for deres rolle som kunstner

Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for opbyggelsen af økonomi til din kunstproduktion?

40,7% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 54,1% har svaret nej, mens 5,2% ikke har besvaret spørgsmålet. Noget under halvdelen mener således, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for opbyggelse af økonomi til kunstproduktion. Respondenter, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt, om det var på grund af reglerne for indkomstarterne, måden, reglerne bliver administreret på, økonomien i indkomstarterne, tidsforbruget i indkomstarterne eller andet. Der var mulighed for mere end et svar. Fordelingen viser, at af de 231 respondenter mener 41, at det er på grund af reglerne, 22 at det er på grund af administrationen, 69 at det er på grund af økonomien, og 39 at det er på grund af tidsforbruget. 3 har andre grunde. Økonomien synes således at være er et problem for flest, hvilket næsten også følger af spørgsmålet. I de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er reglerne også et stort problem, mens tidsforbruget også er et problem for mange i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man mener, at ens indkomstarter har været i vejen for opbyggelsen af økonomi til kunstproduktion. I de forventede delvis kunstnerfagligt negative og de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer mener lidt over 40%, at deres indkomstarter har været i vejen for opbyggelsen af økonomi til kunstproduktion, mens der kun er 11 %, der mener dette, blandt respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, j f. tabel 3.2.

Tabel 3.2

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og om respondenterne mener at deres indkomstarter har været i vejen for opbyggelsen af økonomi til kunstproduktion

En x2-test giver en teststørrelse på 45,160 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter?

24,2% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 69,7% har svaret nej, mens 6,1% ikke har besvaret spørgsmålet. En fjerdedel af respondenterne mener således, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelsen af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter. Respondenter, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt, om det var på grund af reglerne for indkomstarterne, måden, reglerne bliver administreret på, økonomien i indkomstarterne, tidsforbruget i indkomstarterne eller andet. Der var mulighed for mere end et svar. Fordelingen viser, at af de 231 respondenter mener 33, at det er på grund af reglerne, 18 at det er på grund af administrationen, 17 at det er på grund af økonomien, og 18 at det er på grund af tidsforbruget, l0 har andre grunde. Reglerne synes således at være problemet for flest. Mens reglerne er et problem for flest i de forventede kunstnerfagligt positive og delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, er måden, reglerne bliver administreret på problemet for flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man mener, at ens indkomstarter har været i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter. I de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelseskategorier mener 48%, at deres indkomstarter har været i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter, mens der kun er 29%, der mener dette blandt respondenter i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og kun 3,4% i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, jf. tabel 3.3.

En x2-test giver en teststørrelse på 29,004 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.3

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og om respondenterne mener, at deres indkomstarter har været i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter

Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for din udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed?

33,3% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 64,1% har svaret nej, mens 2,6% ikke har besvaret spørgsmålet. En tredjedel af respondenterne mener således, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed. Respondenter, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt, om det var på grund af reglerne for indkomstarterne, måden, reglerne bliver administreret på, økonomien i indkomstarterne, tidsforbruget i indkomstarterne eller andet. Der var mulighed for mere end et svar. Fordelingen viser, at af de 231 respondenter mener 26, at det er på grund af reglerne, 12 at det er på grund af administrationen, 34 at det er på grund af økonomien, og 46 at det er på grund af tidsforbruget. Syv har andre grunde. Tidsforbruget synes således at være problemet for flest. Økonomien er et problem for flest i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, tidsforbruget er problemet for flest i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens reglerne er et problem for flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man mener, at ens indkomstarter har været i vejen for udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed. I de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer mener 53%, at deres indkomstarter har været i vejen for udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed, blandt respondenter i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er der 42%, der mener dette, mens kun 6,8% i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer synes, at deres indkomstarter er i vejen for udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed, jf. tabel 3.4.

En x2-test giver en teststørrelse på 32,029 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.4

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og om respondenterne mener, at deres indkomstarter har været i vejen for udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed

Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for dine rejseaktiviteter i professionelt øjemed?

41,1% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 56,7% har svaret nej, mens 2,2% ikke har besvaret spørgsmålet. Noget under halvdelen mener således, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rejseaktiviteter i professionelt øjemed. Respondenter, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt, om det var på grund af reglerne for indkomstarterne, måden, reglerne bliver administreret på, økonomien i indkomstarterne, tidsforbruget i indkomstarterne eller andet. Der var mulighed for mere end et svar. Fordelingen viser, at af de 231 respondenter mener 35, at det er på grund af reglerne, 14 at det er på grund af administrationen, 54 at det er på grund af økonomien, og 58 at det er på grund af tidsforbruget. Seks har andre grunde. Tidsforbruget synes således at være problemet for flest, men også økonomien er et problem for mange. Igen er økonomien et problem for flest i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, tidsforbruget er problemet for flest i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens reglerne er et problem for flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man mener, at ens indkomstarter har været i vejen for rejseaktiviteter i professionelt øjemed. I de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer mener 63%, at deres indkomstarter har været i vejen for rejseaktiviteter i professionelt øjemed, blandt respondenter i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er der 50%, der mener dette, mens 18,3% i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer synes, at deres indkomstarter er i vejen for rejseaktiviteter i professionelt øjemed, jf. tabel 3.5. Man kan godt undre sig over, hvorfor indkomstarterne er i vejen for rejseaktiviteter for 18,3% i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer. Men det er formentlig fordi, de ikke mener, de tjener nok til at kunne rejse (økonomien er et problem).

Tabel 3.5 Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og om respondenterne mener, at deres indkomstarter har været i vejen for rejse aktiviteter i professionelt øjemed

En x2-test giver en teststørrelse på 31,086 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

3.11 Sammenfatning

Alt i alt viser resultaterne i dette afsnit, at kunstnernes beskæftigelsesstatus har betydning for deres kunstneriske aktiviteter. Ca. halvdelen af respondenterne mener, at deres indkomstarter (dvs. beskæftigelsesstatus) har været i vejen for deres udvikling fra kunstelev til professionel kunstner og deres rolle som kunstner. Ca. 40% mener, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for opbyggelsen af økonomi til kunstproduktion og for rejseaktiviteter i professionelt øjemed, mens ca. en tredjedel mener, at indkomstarterne har været i vejen for deres udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed og ca. 25%, at de har været i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter. Det generelle billede er, at det først og fremmest er tidsforbruget, der er et problem, men også økonomien er et problem for mange. Det er især økonomien, der er et problem for respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, mens tidsforbruget er problemet for flest i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og reglerne er problemet for flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer. Ikke overraskende er der en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om respondenterne mener, at deres indkomstarter har været i vejen. Respondenterne i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer oplever i mindre grad deres indkomstarter/beskæftigelsesstatus som et problem end respondenter i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer.

3.2 Kunstnernes holdning til skattespørgsmål

Der er i spørgeskemaet stillet fire spørgsmål, der berører kunstnernes holdning til skattevæsenet og skattespørgsmål.

Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag knyttet til dine aktiviteter som kunstner? 26% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 68,4% har svaret nej, mens 5,6% ikke har besvaret spørgsmålet. Ca. en fjerdedel af respondenterne mener således, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag knyttet til deres aktiviteter som kunstner. Respondenter, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt, om det var på grund af reglerne for indkomstarterne, måden, reglerne bliver administreret på eller økonomien i indkomstarterne. Der var mulighed for mere end et svar. Fordelingen viser, at af de 231 respondenter mener 49, at det er på grund af reglerne, 26 at det er på grund af administrationen, og 19 at det er på grund af økonomien. Reglerne synes således at være problemet for flest. Dette gælder især for de forventede kunstnerfagligt negative og delvis negative beskæftigelsessituationer, mens der er flest respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, der mener, at måden, reglerne bliver administreret på, er problemet.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man mener, at ens indkomstarter har været i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag knyttet til aktiviteter som kunstner. I de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer mener 57,4%, at deres indkomstarter har været i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag, blandt respondenter i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er der 26,3%, der mener dette, mens kun 5,0% i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer synes, at deres indkomstarter er i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag, j f. tabel 3.6.

En x2-test giver en teststørrelse på 36,708 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.6

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus, og om responden-terne mener, at deres indkomstarter har været i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag

Har du haft uoverensstemmelser med skattemyndighederne på grund af kunstneriske ind-tægter?

23,4% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 72,7% har svaret nej, mens 3,9% ikke har besvaret spørgsmålet. Ca. en fjerdedel af respondenterne har således haft uoverensstemmelse med skattemyndighederne på grund af kunstneriske indtægter.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man har haft uoverensstemmelser med skattevæsnet på grund af kunstneriske indtægter. Der er relativt flere respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer (31,7%), der har haft uoverensstemmelser med skattevæsnet på grund af kunstneriske indtægter, og færrest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer (17%) og blandt studerende (8,3%), jf. tabel 3.7. Men forskellene er ikke signifikante. En x2-test giver en teststørrelse på 4,824 og viser, at forskellene ikke er signifikante, hverken på et 5%’s eller et 10%’s-niveau.

Tabel 3.7

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og om respondenterne har haft uoverensstemmelser med skattemyndighederne på grund af kunstneriske indtægter

Har du haft uoverensstemmelser med skattemyndighederne på grund af kunstneriske udgifter?

30,7% har svaret bekræftende på dette spørgsmål, 65,8% har svaret nej, mens 3,5% ikke har besvaret spørgsmålet. Lidt under en tredjedel af respondenterne har således haft uoverensstemmelse med skattemyndighederne på grund af kunstneriske udgifter.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man har haft uoverensstemmelser med skattevæsnet på grund af kunstneriske udgifter. Der er relativt flest respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer (3 8,3%), der har haft uoverensstemmelser med skattevæsnet på grund af kunstneriske udgifter, og færrest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer (23,4%) og blandt studerende (16,7%), jf. tabel 3.8. Men forskellene er ikke signifikante. En x2-test giver en teststørrelse på 3,992 og viser, at forskellene ikke er signifikante, hverken på et 5%’s eller et 10%’s-niveau.

Tabel 3.8

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og om respondenterne har haft uoverensstemmelser med skattemyndighederne på grund af kunstneriske udgifter

Hvordan er du tilfreds med skattevæsnets behandling af dig som kunstner?

21,7% har svaret, at de er meget eller noget tilfredse, 34,6% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 27,4% er noget eller meget utilfredse. 13,4% har svaret ved ikke, og 3% har ikke besvaret spørgsmålet.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med skattevæsnet. I forhold til det generelle billede, er det mest markante, at der i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer kun er 6% tilfredse, mens 44% hverken er tilfredse eller utilfredse, og 30% har svaret ved ikke, jf. tabel 3.9. En x2-test giver en teststørrelse på 29,971 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.9

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med skattevæsnet

3.2.1 Sammenfatning

Alt i alt viser resultaterne i dette afsnit, at ca. en fjerdedel af respondenterne mener, at deres beskæftigelsesstatus i 1997 var i vejen for udnyttelse af mulighederne for skattefradrag knyttet til deres aktiviteter som kunstner. Det er først og fremmest respondenter i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelseskategorier, der mener dette. Ca. en fjerdedel har haft uoverensstemmelser med skattemyndighederne på grund af kunstneriske indtægter og ca. en tredjedel på grund af kunstneriske udgifter. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og om man har haft uoverensstemmelser med skattevæsnet. Med hensyn til spørgsmålet om respondenternes tilfredshed med skattevæsnets behandling af dem som kunstnere, har 21,7% svaret, at de er meget eller noget tilfredse, 34,6% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 27,4% er noget eller meget utilfredse. 13,4% har svaret ved ikke. Alt i alt er der 47% af de 231 respondenter, der ikke har nogle af de ovennævnte problemer med skattevæsenet og er tilfredse på dette punkt.

3.3 Tilfredshed med kunstnernes vilkår generelt

Der er i spørgeskemaet stillet fire spørgsmål, der skal belyse kunstnernes tilfredshed med kunstnernes vilkår generelt.Hvordan er du tilfreds med dine indkomstarter i forhold til at være aktiv kunstner?

21,3% har svaret, at de er meget eller noget tilfredse, 10,4% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 62,4% er noget eller meget utilfredse. 3% har svaret ved ikke, og 3% har ikke besvaret spørgsmålet.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem kunstnernes beskæftigelsesstatus og tilfredshed med deres indkomstarter i forhold til at være aktive kunstnere. I de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer er 45% tilfredse og 45% utilfredse, i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er kun 2% tilfredse og 80% utilfredse, j f. tabel 3.10. En x2-test giver en teststørrelse på 33,290 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.10

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med indkomstarter

Hvordan er du tilfreds med vilkårene for kunstnere i det danske samfund?

6,5% har svaret, at de er meget eller noget tilfredse, 10,4% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 77, l % er noget eller meget utilfredse. 2,6% har svaret ved ikke, og 3,5% har ikke besvaret spørgsmålet.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med vilkårene for kunstnere i det danske samfund. I de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer er 19% tilfredse og 64% utilfredse, i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er ingen tilfredse og 96% utilfredse, jf. tabel 3.11. En x2-test giver en teststørrelse på 28,980 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.11

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med vilkårene for kunstnere i det danske samfund

Hvordan er du tilfreds med politikernes behandling af kunstnernes vilkår i det danske samfund?

6,5% har svaret, at de er meget eller noget tilfredse, 10,8% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 74,4% er noget eller meget utilfredse. 5,2% har svaret ved ikke, og 3% har ikke besvaret spørgsmålet.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med politikernes behandling af kunstnernes vilkår i det danske samfund. I de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer er 14% tilfredse og 59% utilfredse, i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er ingen tilfredse og 86% utilfredse, jf. tabel 3.12. En x2-test giver en teststørrelse på 31,639 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.12

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med politikernes behandling af kunstneres vilkår i det danske samfund

Hvordan er du tilfreds med omverdenens behandling af kunstnerstanden?

9,1% har svaret, at de er meget eller noget tilfredse, 36,4% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 45% er noget eller meget utilfredse. 6,1% har svaret ved ikke, og 3,5% har ikke besvaret spørgsmålet.

Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med omverdenens behandling af kunstnerstanden. I dette tilfælde er det kunstnere i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, der er mest utilfredse. Her er kun 2% tilfredse og 59,2% utilfredse, jf. tabel 3.13. En x2-test giver en teststørrelse på 25,404 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.13

Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed med omverdenens behandling af kunstnerstanden

3.3.1 Sammenfatning

Alt i alt viser resultaterne i dette afsnit en forholdsvis stor utilfredshed med kunstnernes vilkår generelt. Og ikke overraskende er kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer signifikant mere utilfredse end kunstnere i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer.

På spørgsmålet om, hvordan de er tilfredse med deres indkomstarter i forhold til at være aktive kunstnere, har 62,4% svaret, at de er noget eller meget utilfredse. 77,1% har svaret, at de er meget eller noget utilfredse med vilkårene for kunstnere i det danske samfund, mens 74,4% er meget eller noget utilfredse med politikernes behandling af kunstnernes vilkår i det danske samfund. 45% er noget eller meget utilfredse med omverdenens behandling af kunstnerstanden.

3.4 Kan hypoteserne bekræftes?

I kapitel 2 blev der opstillet nogle hypoteser om, hvorvidt forskellige beskæftigelsessituationer er forventede kunstnerfagligt positive, delvis negative eller negative. Hypoteserne blev dannet med udgangspunkt i to kriterier, nemlig om beskæftigelsen giver mulighed for individuel tidsadministrering og fleksibilitet samt om der er begrænsninger på indtjenings- og opsparingsmulighederne.

I spørgeskemaet er der stillet en række spørgsmål, som hver især kan siges at fungere som en uddybning af, om en beskæftigelsessituation er kunstnerfagligt positiv, delvis negativ eller negativ. Svarene på disse spørgsmål er behandlet i dette kapitel. Hver især kan spørgsmålene ikke be- eller afkræfte hypoteserne, men samlet kan de godt. De fleste spørgsmål berører respondenternes individuelle situation som kunstner. Det drejer sig om følgende spørgsmål, hvor de markerede svar må betragtes som negative:

Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for din rolle som kunstner? Ja
Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for opbyggelsen af økonomi til
din kunstproduktion? Ja
Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter? Ja
Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for din udstillingsvirksomhed i
professionelt øjemed? Ja
Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for dine rejseaktiviteter i professionelt øjemed? Ja
Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for udnyttelse af muligheder for
skattefradrag knyttet til dine aktiviteter som kunstner? Ja
Har du haft indkomst på din kunst i 1997? Nej
Hvordan er du tilfreds med skattevæsnets behandling af dig som kunst
ner? Noget eller meget utilfreds
Hvordan er du tilfreds med dine indkomstarter i forhold til at være aktiv
kunstner? Noget eller meget utilfreds

Respondenterne kan fordeles efter, hvor mange negative svar de har på disse ni spørgsmål. Herved fås den fordeling, der fremgår af tabel 3.14. Det er bemærkelsesværdigt, at respondenterne faktisk svarer forholdsvis positivt. Kun en respondent (0,4%) har svaret negativt på alle spørgsmålene, mens 13,9% har svaret positivt på alle spørgsmålene. Ligeledes har 13,9% kun et negativt svar, mens 4,3% kun har et positivt.

Tabel 3.14

Antal negative svar på spørgsmålene om kunstnernes individuelle 3.14 situation

Herefter kan respondenterne opdeles i tre grupper efter, hvor negative de er.

Følgende definition er valgt:

Positive: Svarer negativt på højst to spørgsmål

Delvis negative: Svarer negativt på tre til seks spørgsmål

Negative: Svarer negativt på mindst syv spørgsmål.

Ifølge denne opdeling er 36% positive, 32,9% delvis negative og 9,5% negative. 21,6% har ikke besvaret alle de ni spørgsmål. Sammenholdes respondenternes svar med deres beskæftigelsesstatus i 1997, fremgår det, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus, og hvor tilfredse kunstnerne er med deres muligheder for kunstneriske aktiviteter og deres situation generelt. Kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er signifikant mere negative end respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer. Dette resultat er ikke følsomt i forhold til, hvordan grupperne af positive, delvis negative og negative respondenter er defineret. En x2-test giver en teststørrelse på 55,651 og viser, at forskellene er signifikante på et 5%’s-niveau.

Tabel 3.15 Sammenhængen mellem beskæftigelsesstatus og antal negative svar

Overordnet kan de opstillede hypoteser således siges at være blevet bekræftet, idet det er påvist, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og kunstnernes opfattelse af deres muligheder for at udøve deres fag og deres tilfredshed med kunstnernes vilkår generelt.

Afslutningsvis skal det understreges, at det med de givne data ikke kan påvises, om nogle af de enkelte beskæftigelsessituationer er hhv. kunstnerfagligt positive, delvis negative eller negative. Dette skyldes, at der for nogle af de enkelte beskæftigelsessituationer ikke er respondenter nok. Dette gælder især privat sponsoreret (én respondent), arbejdsstipendiemodtager (fem respondenter), forsørget af ægtefælle (syv respondenter). Dette er for få til at teste, om fx det at være privat sponsoreret er kunstnerfagligt positivt eller delvis negativt. Men for de store grupper af respondenter: selvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtagere og a-kassearbejdsløse/kontanthjælpsmodtagere, har undersøgelsen kunnet påvise nogle signifikante forskelle.

Noter

l. Der er egentlig tale om beskæftigelsesstatus, men i spørgeskemaet er ordet »indkomstarter« benyttet. Derfor benyttes det også her.

Konklusion

Billedkunstnere kan være i forskellige beskæftigelsessituationer, som kan være mere eller mindre attraktive at befinde sig i. Ud fra to kriterier, nemlig i hvilket omfang der er mulighed for individuel tidsadministrering og fleksibilitet der ikke er begrænsninger på indtjenings- og opsparingsmulighederne er der i denne rapport opstillet hypoteser om, hvorvidt en beskæftigelsessituation er forventet kunstnerfagligt positiv, delvis kunstnerfagligt negativ eller kunstnerfagligt negativ. På denne baggrund forventes det at være kunstnerfagligt positivt at være selvstændigt erhvervsdrivende, privat sponsoreret og arbejdsstipendiemodtager, delvis kunstnerfagligt negativt at være lønmodtager, pensionist/efterlønsmodtager eller forsørget af ægtefælle og kunstnerfagligt negativt at være a-kassearbejdsløs eller kontanthjælpsmodtager. Studerende befinder sig i en særlig situation.

Fordeles de 231 respondenter i undersøgelsen efter beskæftigelsessituation, er 26% i en forventet kunstnerfagligt positiv beskæftigelsessituation, 45% i en forventet delvis kunstnerfagligt negativ beskæftigelsessituation og 21% i en forventet kunstnerfagligt negativ beskæftigelsessituation.

Det bør dog tages med i betragtning, at 65% har svaret, at de har haft indkomst fra mere end en beskæftigelsessituation i 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende angives som sekundær beskæftigelse af flest respondenter, mens lønmodtagerjob er den næstvigtigste sekundære indkomstkilde. Det er interessant, at ca. 61%, af de selvstændigt erhvervsdrivende har lønmodtagerjob ved siden af, og at 82% af lønmodtagerne har selvstændig virksomhed ved siden af. Dette betyder selvsagt, at grænserne mellem respondenter i de forventede positive og delvis negative beskæftigelsessituationer ikke er særligt skarpe. I forhold til selvstændig virksomhed og lønmodtagerjob er de resterende muligheder for sekundære indkomster ikke særligt udbredte.

Undersøgelsen har vist, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem køn og beskæftigelsesstatus eller mellem beskæftigelsesstatus, og om man har en overbygningsuddannelse eller ej. Derimod er der en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og årgange. I de ældre årgange 1965-73 er langt størstedelen af kunstnerne i de forventede kunsterfagligt positive eller delvis negative beskæftigelsessituationer. I årgangene 1974-82 er der lidt flere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og i de yngste årgange 1983-91 er der flest i de forventede kunsterfagligt negative beskæftigelsessituationer. Dette tyder på, at de fleste, der ikke med tiden opnår succes som kunstner, finder anden beskæftigelse. Der er ligeledes en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og organisatorisk tilhørsforhold. Relativt er der flere respondenter, der ikke er organiserede, som befinder sig i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens der blandt Kunstnersamfundets medlemmer og respondenter, der er medlem af flere organisationer, er relativt flest respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer. Tilsvarende er der en signifikant sammenhæng mellem årgange og organisatorisk tilhørsforhold.

45% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rolle som kunstner.
40,7% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for opbyggelsen af økonomi til kunstproduktion.
24,2% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter.
33,3 har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed.
41,1% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rejseaktiviteter i professionelt øjemed.
26% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag knyttet til deres aktiviteter som kunstner.

Det generelle billede er, at det først og fremmest er tidsforbruget, der er et problem, men også økonomien er et problem for mange. Det er især økonomien, der er et problem for respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, mens tidsforbruget er et problem for flest i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og reglerne er problemet for flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer. Overordnet kan man således sige, at mange selvstændigt erhvervsdrivende har dårlig økonomi, lønmodtagere har problemer med tid til kunstnerisk produktion og a-kassearbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere har problemer med reglerne, der ikke i særlig høj grad giver dem mulighed for at producere kunst.

I spørgeskemaet er desuden stillet nogle spørgsmål, der skal belyse kunstnernes tilfredshed med deres egen situation samt med kunstnernes vilkår generelt.

27,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med skattevæsnets behandling af dem selv som kunstner.
62,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med deres indkomstarter i forhold til at være aktiv kunstner.
77, l % har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med vilkårene for kunstnere i det danske samfund.
74,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med politikernes behandling af kunstnernes vilkår i det danske samfund.
45% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med omverdenens behandling af kunstnerstanden.

Alt i alt viser resultaterne en forholdsvis stor utilfredshed med kunstnernes vilkår generelt. Desuden er der for alle ovennævnte fem spørgsmål en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed. Således er kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer signifikant mere utilfredse end kunstnere i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer.

Spørgeskema

AKF

AMTERNES OG KOMMUNERNES FORSKNINGSINSTITUT

Maj/juni 1998 JOH/jp J.nr. 2425

Kunstdimittendundersøgelsen 1998

Spørgeskema til kunstdimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Kontaktperson: Jens Otto Hansen

Sådan besvares spørgeskemaet:

Inden du besvarer det enkelte spørgsmål, bedes du læse spørgsmålet igennem, både teksten og svarmulighederne. Svar på de spørgsmål, der er relevante i din situation.

Spørgsmålene besvares enten ved at skrive svar i skemaet eller ved at sætte en ring om tallet ud for det valgte svar.

1. Hvilket år er du født? (skriv årstal)

2. Er du

Mand?

Kvinde?

3. Hvornår blev du optaget på Kunstakademiet? (skriv årstal)

4. Hvor mange år var du elev på Kunstakademiet? (antal år)

5. Har du fuldført en af Kunstakademiets overbygningsuddannelser?(kunstpædagog/kunstformidler)

Nej

6. Er du kunstnerisk ambitiøs?

Nej

7. Er du kunstnerisk skabende?

Nej

Hvis nej til spørgsmål 6 og 7

8. Har du opgivet din kunstneriske karriere efter eget valg?

Nej

Hvis nej til både spørgsmål 6 og 7, gå til spørgsmål 25

9. I hvilken af nedenstående indkomstarter lå din højeste indkomst i 1997?

(sæt kun en ring)

Selvstændig erhvervsdrivende/ Lønmodtager / Arbejdsløs /Kontanthjælpsmodtager /Pensions eller efterlønsmodtager/Forsørget af ægtefælle/Privat sponsoreret / Arbejdsstipendiemodtager /Studerende .

10. Har du haft indkomst fra andre af de ni indkomstarter i 1997?

Nej

Hvis nej, gå til spørgsmål 11 (sæt gerne flere ringe)

Selvstændig erhvervsdrivende, Lønmodtager, Arbejdsløs , Kontanthjælpsmodtager, Pensions eller efterlønsmodtager/Forsørget af ægtefælle/ Privat sponsoreret / Arbejdsstipendiemodtager / Studerende .

11. Hvilke af de ni indkomstarter har du været i siden dimitteringen? Hvor længe? Hvornår?

(sæt gerne flere ringe)

a. Selvstændig erhvervsdrivende l Antal år? i alt Fra hvornår? Til hvornår?

b. Lønmodtager ........... Antal år? i alt

c. Arbejdsløs ............. Antal år? i alt

d. Kontanthjælpsmodtage ... Antal år? i alt

e. Pensions/efterlønsmodtager Antal år? i alt

f. Forsørget af ægtefælle .... Antal år? i alt

g. Privat sponsoreret ....... Antal år? i alt

h. Arbejdsstipendiemodtager . Antal år? i alt

i . Studerende . Antal år? i alt

12. Har dine indkomstarter været i vejen for din udvikling fra kunstelev til professionel kunstner?

Nej

Hvis nej, gå til spørgsmål 13

Hvis ja

12a Var det på grund af (sæt gerne flere ringe)

a. reglerne for indkomstarterne?

b. måden, reglerne blev administreret?

c. økonomien i indkomstarterne?

d. tidsforbruget i indkomstarterne?

e. andet (skriv hvad)

13. Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for din rolle som kunstner?

Nej ,

Hvis nej, gå til spørgsmål 14 Hvis ja

13a Var det på grund af (sæt gerne flere ringe)

a. reglerne for indkomstarterne?

b. måden, reglerne blev administreret?

c. økonomien i indkomstarterne?

d. tidsforbruget i indkomstarterne?

e. andet (skriv hvad)

14. Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for opbyggelsen af økonomi til din kunstproduktion?

Nej

Hvis nej, gå til spørgsmål 15

Hvis ja

14a Var det på grund af (sæt gerne flere ringe)

a. reglerne for indkomstarterne?

b. måden, reglerne blev administreret?

c. økonomien i indkomstarterne?

d. tidsforbruget i indkomstarterne?

e. andet (skriv hvad)

15. Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter?

Nej

Hvis nej, gå til spørgsmål 16

Hvis ja

15a Var det på grund af (sæt gerne flere ringe)

a. reglerne for indkomstarterne?

b. måden, reglerne blev administreret?

c. økonomien i indkomstarterne?

d. tidsforbruget i indkomstarterne?

e. andet (skriv hvad)

16. Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for din udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed?

Nej

Hvis nej, gå til spørgsmål 17

Hvis ja

16a Var det på grund af (sæt gerne flere ringe)

a. reglerne for indkomstarterne?

b. måden, reglerne blev administreret?

c. økonomien i indkomstarterne?

d. tidsforbruget i indkomstarterne?

e. andet (skriv hvad)

17. Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for dine rejseaktiviteter i professionelt øjemed?

Nej

Hvis nej, gå til spørgsmål 18

Hvis ja

17a Var det på grund af (sæt gerne flere ringe)

a. reglerne for indkomstarterne?

b. måden, reglerne blev administreret?

c. økonomien i indkomstarterne?

d. tidsforbruget i indkomstarterne?

e. andet (skriv hvad)

18. Har du haft indkomst på din kunst i 1997?

Nej

19. Har du haft udgifter på din kunst i 1997?

Nej

20. Var dine indkomstarter i 1997 i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag knyttet til dine aktiviteter som kunstner?

Nej

Hvis ja

20a Var det på grund af (sæt gerne flere ringe)

a. reglerne for indkomstarterne?

b. måden, reglerne blev administreret?

c. økonomien i indkomstarterne?

21. Har du haft uoverensstemmelser med skattemyndighederne på grund af kunstneriske indtægter?

Nej

22. Har du haft uoverensstemmelser med skattemyndighederne på grund af kunstneriske udgifter?

Nej

23. Hvordan er du tilfreds med skattevæsenets behandling af dig som kunstner?

(sæt kun en ring)

Meget tilfreds

Noget tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Noget utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke .

24. Hvordan er du tilfreds med dine indkomstarter i forhold til at være aktiv kunstner?

(sæt kun en ring)

Meget tilfreds

Noget tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Noget utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke .

25. Hvordan er du tilfreds med vilkårene for kunstnere i det danske samfund?

(sæt kun en ring)

Meget tilfreds

Noget tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Noget utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke .

26. Hvordan er du tilfreds med politikernes behandling af kunstnernes vilkår i det danske samfund?

(sæt kun en ring)

Meget tilfreds

Noget tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Noget utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke .

27. Hvordan er du tilfreds med omverdenens behandling af kunstnerstanden?

(sæt kun en ring)

Meget tilfreds

Noget tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Noget utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke .

28. Er du medlem af Kunstnersamfundet?

Nej

29. Er du medlem af B.K.F.?

Nej

30. Er du medlem af D.B.F.?

Nej

Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, kan du skrive det her:

Tak for din medvirken

Litteratur

Akademiet for de Skønne Kunster (1995)

Beretning 1992-1995. Balling, Jan (1994)

En Politik for Billedkunst. DBF Forlag. Balling, Jan(1999)

Billedkunsten i Fokus. DBF Forlag. Det Kongelige Danske Kunstakademi (1996)

Studiehåndbog 1996-97. Kunstakademiets Forlag.(1997)

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster 1904-1954. Gyldendal. 1954. Flor, Kai (red.) (1935)

Illustreret Dansk Konversationsleksikon. Berlingske Forlag. Meldahl, F. og P. Johansen (1904)

Det Kongelige Akademi 1700-1904. H. Hagerups Boghandel. Rasmussen, Inge Lise (red.) (1995)

Medlemsliste 1995. Billedkunsternes Forbund. Statstidende, diverse numre, (1954-1993.)

English Summary

Art Graduate Study

by Jens Otto Hansen, May 2000

The purpose of this study is to examine the employment situation of painters who have been admitted to the Royal Danish Academy of Fine Arts. The study also examines the artists’ own reading of and satisfaction with their situation in order to clarify the connection between the artists’ employment status and their satisfaction with their situation.

The study is organized as a questionnaire study for painters who were admitted to the Academy during the period from 1965 to 1991. A total of 632 students were admitted in this period. Of these, the addresses of 489 persons were found, corresponding to 77 per cent. Most of the remaining persons are probably not artistically active. Of the 489 persons who received the questionnaire, 265 responded. This gives a response rate of 54. Respondents who according to themselves are not artistically creative and ambitious and attended the Academy for less than four years were subsequently filtered out. Accordingly, the final data set used in the report consists of 231 respondents.

The painters may face different employment situations involving different types of income. Some employment situations are more attractive to painters than others. To an artist, being self-employed must be most attractive, and that is probably what most of them want to be. All the artists who are not self-employed must be expected to have self-employment as a long-term goal if they want to live by their art. On the basis of two criteria, ie the extent to which individual time administration and flexibility are possible

There are no limitations to the earnings and savings possibilities,

It is hypothesized whether the different employment situations are artistically positive, artistically partly negative or artistically negative.

Employment situations expected to be artistically positive, i.e. self-employed artists, privately sponsored artists and holders of scholarships, apply to a total of 26 per cent of the respondents. Employment situations expected to be artistically partly negative, i.e. salary earners, pensioners/early retired people and artists dependent on their spouses, apply to a total of 45 per cent of the respondents. Finally, employment situations expected to be artistically negative, i.e. unemployed and recipients of cash assistance, apply to 21 per cent. Students make up 5.6 per cent.

65 per cent replied, however, that they had income from more than one employment situation in 1997. Most respondents specified self-employed as their secondary employment. Salary earner is the second-most important employment. It is interesting that about 61 per cent of the self-employed artists are also employed as salary earners, and that about 82 per cent of the salary earners are also self-employed. Obviously, this means that the demarcation lines between respondents in the expected positive and partly negative employment situations are not very sharp. Besides, unemployed, recipients of cash assistance and pensioners/early retired people to a large extent combine their transfer income with income from other types of employment situations - either from self-employment, salary earning jobs, spouse, private sponsors or scholarships.

The study demonstrates no significant connection between sex and employment status or between employment status and whether the artist has completed supplementary studies at the Academy of Fine Arts or not. However, it reveals a significant connection between employment status and year group. In the year groups of 1965-73, the vast majority of the respondents are in the expected artistically positive or partly negative employment situations. The year groups of 1974-82 comprise a few more in the expected artistically negative employment situations, and the youngest year groups of 1983-91 comprise most respondents in the expected artistically negative employment situations. This indicates that respondents who do not in the course of time succeed as artists obtain other employment. There is also a significant connection between employment status and organizational affiliation. Relatively, there are more unorganized respondents in the expected artistically negative employment situations, whereas members of the Association of Artists (Kunstnersamfundet) and respondents who are members of several organizations count relatively most respondents in the expected artistically positive employment situations. Similarly, there is a significant connection between year group and organizational affiliation.

Generally speaking, all respondents have expenses related to their art, whereas 73 per cent have had income from their art. If the respondents’ employment status is seen in relation to the question whether they have had income from their art, there is a significant connection. All respondents, except one, in the expected artistically positive employment situations have had income from their art. In the expected artistically partly negative employment situations about two thirds have had income from their art, whereas the respondents in the expected artistically partly negative employment situations count an equal number of artists who have had and who have not had income from their art. These results may help confirm the hypotheses advanced about the different employment situations. Other things being equal, there is still a relatively large number of artists in the expected artistically partly negative employment situations who have had income from their art.

The questionnaire poses several questions aimed at examining the significance of the employment situation to the artistic activities of the respondent in question. The responses to these questions may help confirm or deny the hypotheses about it being more artistically positive to be in some employment situations than others.

45 per cent confirmed that their 1997 income types hampered their role as artist.
40.7 per cent confirmed that their 1997 income types hampered their establishment of a financial situation enabling art production.
24.2 per cent confirmed that their 1997 income types hampered their utilization of smaller grants/scholarships for artistic activities.
33.3 per cent confirmed that their 1997 income types hampered their professional exhibition activities.
41.1 per cent confirmed that their 1997 income types hampered their professional travel activities.
26 per cent confirmed that their 1997 income types hampered their utilization of the tax relief possibilities related to their artistic activities.

There is a significant connection between employment status and the response to these six questions, in that respondents in the expected artistically negative employment categories to a larger degree answered in the affirmative. The responses thus point in the expected direction. This indicates that the hypotheses advanced concerning the different employment situations are correct, at least to a certain extent. There are better opportunities for artistic activities in the expected artistically positive employment situations than in the negative.

Generally, the time consumption is the main problem, but the financial situation is also a problem to many respondents. The financial situation is in particular a problem to respondents in the expected artistically positive employment situations, whereas the time consumption is a problem to most respondents in the expected artistically partly negative employment situations, and the rules are the main problem to most respondents in the expected artistically negative employment situations. In general, it can be deduced that many self-employed respondents have a poor financial position, salary-earners have problems with time for artistic production, and unemployed respondents receiving unemployment benefits and recipients of cash assistance have problems with the rules which do not leave them much room for art production.

The questionnaire also poses questions aimed at clarifying the artists’ satisfaction with their own situation in particular and the artists’ conditions in general.

27.4 per cent responded that they are somewhat or very dissatisfied with the tax authorities’ treatment of them as artists.
62.4 per cent responded that they are somewhat or very dissatisfied with their income types compared with being an active artist.
77.1 per cent responded that they are somewhat or very dissatisfied with the conditions for artists in Denmark.
74.4 per cent responded that they are somewhat or very dissatisfied with the politicians’ treatment of the artists’ conditions in Denmark.
45 per cent responded that they are somewhat or very dissatisfied with the surroundings’ treatment of the artists.

All things considered, the results reveal relatively large dissatisfaction with the artists’ general conditions. Besides, there is for all five questions a significant connection between employment status and satisfaction. The artists in the expected artistically negative employment situations are considerably more dissatisfied than the artists in the expected artistically positive employment situations.

In general, the study shows that there is a significant connection between employment status and the artists’ perception of their possibilities of making art and their satisfaction with the artists’ general conditions. The artists in the expected artistically negative employment situations are significantly more negative than respondents in the expected artistically positive employment situations.

The absolutely crucial issue to artists must, however, be whether there is a market for their art. If there is, they can live by their art as self-employed. If there is not, they must survive on different jobs, different types of transfer income or one or another more or less expedient combination of different income sources - and that is, of course, not perceived as very satisfactory.

webdesign Dansk Dvorak