Kunstdimittend undersøgelsen af Jens Otto Hansen, billedkunstner, cand. phil., København.
Resumé af Kunstdimittend undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at belyse beskæftigelsessituationen for de billedkunstnere, der har gået på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Der lægges desuden vægt på at undersøge kunstnernes egen opfattelse af og tilfredshed med deres situation. Herved kan sammenhængen mellem kunstnernes beskæftigelsesstatus og tilfredsheden med deres situation belyses.
Undersøgelsen er tilrettelagt som en spørgeskemaundersøgelse til de billedkunstnere, der er optaget på Kunstakademiet i perioden 1965 til 1991. Alt i alt er der i denne periode optaget 632 studerende. Heraf er det lykkedes at finde frem til adressen på 489 personer, svarende til 77%. Hovedparten af de resterende personer er formentlig ikke kunstnerisk aktive. Af de 489 personer, der har fået tilsendt spørgeskemaet, har 265 svaret, hvilket giver en svarprocent på 54. Respondenter, der efter eget udsagn ikke er kunstnerisk skabende og ambitiøse og har gået på Kunstakademiet i under fire år, er efterfølgende sorteret fra, således at det endelige datasæt, som der arbejdes med i rapporten, består af 231 respondenter.
Billedkunstnerne kan være i forskellige beskæftigelsessituationer med dertilhørende forskellige former for indkomster. Nogle beskæftigelsessituationer er mere attraktive at befinde sig i for billedkunstnere end andre. Således må det være mest oplagt for en billedkunstner at være selvstændigt erhvervsdrivende, og det er formentlig det, de fleste gerne vil være. For alle dem, der ikke er selvstændige, må man antage, at det på længere sigt er målet, hvis de ønsker at leve af deres kunst. Med udgangspunkt i to kriterier, nemlig i hvilket omfang:
• Der er mulighed for individuel tidsadministrering og fleksibilitet
• Der ikke er begrænsninger på indtjenings- og opsparingsmulighederne opstilles der hypoteser om, hvorvidt de forskellige beskæftigelsessituationer er enten kunstnerfagligt positive, delvis kunstnerfagligt negative eller kunstnerfagligt negative.
De beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt positive, nemlig selvstændigt erhvervsdrivende, privat sponsoreret og arbejdsstipendiemodtager, udgør tilsammen 26% af respondenterne. Beskæftigelsessituationer, der er forventede delvis kunstnerfagligt negative, nemlig lønmodtager, pensionist/efterlønsmodtager og forsørget af ægtefælle, udgør tilsammen 45% af respondenterne. Endelig udgør de beskæftigelsessituationer, der er forventede kunstnerfagligt negative, nemlig arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere tilsammen 21%. Studerende udgør 5,6%. 65% har imidlertid svaret, at de har haft indkomst fra mere end en beskæftigelsessituation i 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende angives som sekundær beskæftigelse af flest respondenter.
Lønmodtager er den næstvigtigste sekundære beskæftigelse.
Det er interessant, at ca. 61% af de selvstændigt erhvervsdrivende har lønmodtagerjob ved siden af, og at ca. 82% af lønmodtagerne har selvstændig virksomhed ved siden af. Dette betyder selvsagt, at grænserne mellem respondenter i de forventede positive og delvis negative beskæftigelsessituationer ikke er særligt skarpe.
Desuden fremgår det, at arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og pensionister/efterlønsmodtagere i vid udstrækning kombinerer deres overførsels-indkomst med indkomst fra andre typer af beskæftigelsessituationer -enten fra selvstændigt erhverv, lønmodtagerjob, ægtefælle, privat sponsor eller arbejdsstipendium.
Undersøgelsen har vist, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem køn og beskæftigelsesstatus eller mellem beskæftigelsesstatus, og om man har en overbygningsuddannelse fra Kunstakademiet eller ej. Derimod er der en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og årgange.
I de ældre årgange 1965-73 er langt størstedelen af kunstnerne i de forventede kunsterfagligt positive eller delvis negative beskæftigelsessituationer. I årgangene 1974-82 er der lidt flere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og i de yngste årgange 1983-91 er der relativt flest i de forventede kunsterfagligt negative beskæftigelsessituationer. Dette tyder på, at de fleste, der ikke med tiden opnår succes som kunstner, finder anden beskæftigelse. Der er ligeledes en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og organisatorisk tilhørsforhold. Relativt er der flere respondenter, der ikke er organiserede, som befinder sig i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, mens der blandt Kunstnersamfundets medlemmer og respondenter, der er medlem af flere organisationer, er flest respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer. Tilsvarende er der en signifikant sammenhæng mellem årgange og organisatorisk tilhørsforhold.
Stort set alle respondenter har udgifter på deres kunst, mens 73% har haft indtægter på deres kunst. Sammenholdes respondenternes beskæftigelsesstatus med spørgsmålet om, hvorvidt de har haft indtægter på deres kunst, viser der sig at være en signifikant sammenhæng. Alle bortset fra én i de forventede kunsterfagligt positive beskæftigelsearter har haft indtægter på deres kunst. I de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer har ca. to tredjedele haft indtægter på deres kunst, mens fordelingen for de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer viser en ligelig fordeling på kunstnere, der henholdsvis har haft eller ikke har haft indtægter på deres kunst. Disse svar kan være med til at bekræfte de opstillede hypoteser om de forskellige beskæftigelsessituationer. Alt andet lige er det dog stadig en forholdsvis stor andel af kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, der har indtægter på kunst.
I spørgeskemaet er stillet en række spørgsmål, som har til hensigt at belyse beskæftigelsessituationens betydning for vedkommendes kunstneriske aktiviteter. Svarene på disse spørgsmål kan være med til at bekræfte eller afkræfte hypoteserne om, at det er mere kunstnerfagligt positivt at være i nogle beskæftigelsessituationer end andre.
• 45% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rolle som kunstner.
• 40,7% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for opbyggelsen af økonomi til kunstproduktion.
• 24,2% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelse af mindre legater/stipendier til kunstneriske aktiviteter.
• 33,3 har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres udstillingsvirksomhed i professionelt øjemed.
• 41,1% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for deres rejseaktiviteter i professionelt øjemed.
• 26% har svaret bekræftende på, at deres indkomstarter i 1997 har været i vejen for udnyttelse af muligheder for skattefradrag knyttet til deres aktiviteter som kunstner.
Der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og svaret på disse seks spørgsmål, således at respondenter i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelseskategorier i højere grad har svaret bekræftende. Svarene går således i den forventede retning, hvilket tyder på, at de opstillede hypoteser om de forskellige beskæftigelsessituationer i hvert fald et stykke hen ad vejen er korrekte. Der er bedre muligheder for kunstneriske aktiviteter i de forventede kunsterfagligt positive beskæftigelsessituationer end i de negative. Det generelle billede er, at det først og fremmest er tidsforbruget, der er et problem, men også økonomien er et problem for mange. Det er især økonomien, der er et problem for respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer, mens tidsforbruget er et problem for flest i de forventede delvis kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer, og reglerne er problemet for flest i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer. Overordnet kan man således sige, at mange selvstændigt erhvervsdrivende har dårlig økonomi, lønmodtagere har problemer med tid til kunstnerisk produktion, og a-kasse-arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere har problemer med reglerne, der ikke i særlig høj grad giver dem mulighed for at producere kunst.
I spørgeskemaet er desuden stillet nogle spørgsmål, der skal belyse kunstnernes tilfredshed med deres egen situation samt med kunstnernes vilkår generelt.
• 27,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med skattevæsnets behandling af dem selv som kunstner.
• 62,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med deres indkomstarter i forhold til at være aktiv kunstner.
• 77,1 % har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med vilkårene for kunstnere i det danske samfund.
• 74,4% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med politikernes behandling af kunstnernes vilkår i det danske samfund.
• 45% har svaret, at de er noget eller meget utilfredse med omverdenensbehandling af kunstnerstanden.
Alt i alt viser resultaterne en forholdsvis stor utilfredshed med kunstnerens vilkår generelt. Desuden er der for alle ovennævnte fem spørgsmål en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og tilfredshed. Således er kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer signifikant mere utilfredse end kunstnere i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer.
Overordnet har dimittendundersøgelsen påvist, at der er en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og kunstnernes opfattelse af deres muligheder for at udøve deres fag samt deres tilfredshed med kunstnernes vilkår generelt. Kunstnere i de forventede kunstnerfagligt negative beskæftigelsessituationer er signifikant mere negative end respondenter i de forventede kunstnerfagligt positive beskæftigelsessituationer.
Det helt afgørende problem for kunstnere må imidlertid være, om der er et marked for deres kunst. Er der det, kan de leve af deres kunst som selvstændigt erhvervsdrivende. Er der ikke, må de klare sig igennem med forskellige job, på forskellige former for overførselsindkomster eller med en mere eller mindre hensigtsmæssig kombination af forskellige indkomstkilder - og det opleves selvfølgelig ikke som særlig tilfredsstillende.
Download hele Kunstdimittendundersøgelsen. 66 sider.
